Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv

Arkivalier på nettet

Kirkebøger

Grønlands Nationalarkiv lægger alle kirkebøger på nettet når de er tilgængelige i henhold til arkivloven. Dette sker når de yngste oplysninger i bogen er 80 år gamle.

Slægtsforskning er meget populært både i Grønland og mange andre steder i verden. Kirkebøger er den kilde de fleste slægtsforskere bruger. 

De grønlandske kirkebøger minder meget om de danske, men afspejler derudover missionsvirksomhedens og kolonisationens historie. Kirkebøgerne rummer oplysninger om kirkelige handlinger herunder dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser. I nogle ældre bøger kan man også se voksendøbtes oprindelige, grønlandske navn. I flere bøger kan man også se hvem der gik til alters i kirken og hvem der rejste til og fra menigheden. Kirkebøgerne er derfor en vigtig kilde til Grønlands historie med mange oplysninger om enkelte menneskers liv og død.

Du kan finde kirkebøgerne her.

M/S Umanak

Du kan også se atlantskibet M/S Umanaks sjove og farverige gæstebog fra årene 1949-1958 på nettet. Mange rejste til og fra Grønland med M/S Umanak - måske var du en af dem? Klik her for at læse om skibet og bladre i bogen.

Jokum Knudsen

Endnu et interessant arkivalie som Grønlands Nationalarkiv har digitaliseret er Jokum Knudsens fotoalbum, med billeder fra hans tid som præst i Qaanaaq i 1950erne. Klik her for at bladre i albummet.

Digitalisering af kilder 

Grønlands Nationalarkiv arbejder hele tiden på at digitalisere flere forskellige typer kilder til offentliggørelse eller udstilling på nettet. Kirkebøgerne bliver løbende lagt op, når de bliver tilgængelige. Klik ind på nka.gl eller følg os på Facebook for at følge med i hvad der sker!

Søg på NKA