Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv

Hvad er immateriel kulturarv?

Hvad har trommedans, kalaallisuut og kalattuut til fælles? De er alle eksempler på vores rige immaterielle kulturarv. Alle har de et fysisk udtryk, men hvordan man trommedanser og laver en qilaat, hvordan man laver nationaldragten og hvornår man ifører sig denne samt hvordan musikken lyder og trinene udføres i kalattuut er immaterielt. Vores tanker, vores ord og vores handlinger er immaterielle. 

I selve ordet kulturarv er der forbindelse til noget ældre; det er kultur der er gået i arv fra vores forfædre. Det vidner om dybe rødder og traditioner, om erfaring og handling. Immateriel kulturarv er det der forankrer os i vores kultur. Det er kollektive traditioner, fortællinger, kunst, sprog og tankemønstre. Det er måden vi anskuer os selv og verdenen på. Immateriel kulturarv er bindeleddet mellem sted og menneske, der får os til at føle os hjemme, der gør os til et kulturelt fællesskab – oftest uden at vi selv lægger mærke til det.

 

Immateriel kulturarv og levende kultur

Det grønlandske sprog er en væsentlig del af vores immaterielle kulturarv. Vi taler det dagligt, men det er ikke det samme sprog som for 100 år siden. Sproget forandrer sig og tilpasser sig vores virkelighed i takt med at vi bruger det. Det samme kan siges om det meste af vores immaterielle kulturarv; det udvikler sig sammen med os og er en del af vores levende kultur.

Når vi laver en fortegnelse over immateriel kulturarv, skal vi være bevidste om ikke at fastfryse elementet i tid. Derfor er det vigtigt at beskrive hvordan vi bruger den immaterielle kulturarv i dag, hvordan vi forestiller os fremtiden ser ud for den og også hvordan den tidligere har udviklet sig.

Der er ikke en fast formel på levende kultur og denne fortegnelse indeholder eksempler på levende kultur i Grønland, der dog ikke nødvendigvis er særegent grønlandsk. Kultur går ofte på tværs af grænser og er påvirket både indefra og udefra. Den levende kultur kan deles af mange og stadig blive praktiseret på forskelligvis uden at dette er forkert.

 

Om fortegnelsen

De følgende sider indeholder en fortegnelse over immateriel kulturarv i Grønland. Fortegnelsen indgår i det nationale arbejde med UNESCO-konventionen fra 2003 om sikring af immateriel kulturarv. De stater, der har tiltrådt konventionen har forpligtet sig til at lave en eller flere fortegnelser over eksempler på levende immateriel kulturarv.

UNESCO definerer immateriel kulturarv som:” … de praksisser, forestillinger, udtryk, kundskaber, færdigheder – såvel som instrumenter, genstande, artefakter og kulturelle pladser associeret hermed – som lokalsamfund, befolkningsgrupper og, i nogle tilfælde, individer anerkender som en del af deres kulturarv.”

Den immaterielle kulturarv overføres fra generation til generation og bliver hele tiden tolket og nyfortolket af de grupper, der bruger den, idet forholdene omkring brugerne, deres forhold til naturen og historien ændrer sig. Alligevel forbinder den immaterielle kulturarv dem med fortiden og sikrer brugerne en følelse af at høre til i en foranderlig verden.

Fortegnelsen vil derfor altid blive et øjebliksbillede og derfor aldrig blive ”færdig”. Fortegnelsen vil løbende blive opdateret, således at den afspejler vores levende kultur.

 

 

Søg på NKA