Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv

Kulturminder og fredningens historie

Før Hjemmestyre

Før Hjemmestyrets overtagelse af kulturområdet den 1. januar 1981 varetog Nationalmuseet i København registreringen og arbejdet  med bygningsbevaring i Grønland. Den danske lovgivning havde dog ikke lovhjemmel eller bemyndigelse til at håndhæve en fredning af bevaringsværdige bygninger. Det betød, at der indtil 1956 og 1959 aldrig var blevet foretaget systemetisk undersøgelse og opmåling af Grønlands bygninger. Det var først herefter, at Nationalmuseet lod foretage registrering og opmåling af en række af de mest oplagte bevaringsværdige bygninger i Vestgrønland. På baggrund af dette arbejde blev der udarbejdet en liste, omfattende ca. 50 huse, som alle var blevet opført før 1900. Nationalmuseet i København og Grønlands Tekniske Organisation (GTO) indgik aftale om, at disse bygninger ikke måtte restaureres, ombygges eller fjernes uden godkendelse fra Nationalmuseet. Listen blev revideret i 1963, hvor antallet af bygninger herefter reduceres til 38. En forklaring herpå er, at en del af de registrerede bygninger i den mellemliggende periode var gået til eller helt forsvundet.

 

Hjemmestyre

Landstingslov af 16. oktober 1980 om fredning af jordfaste fortidsminder og bygninger trådte i kraft ved Hjemmestyrets overtagelse af ansvaret for kulturområdet. Med loven fik Grønland for første gang et lovgrundlag, som udover at fastslå kompetence- og ansvarsfordeling også gav Hjemmestyret lovhjemmel til at frede en bygning.

 

Grønlands Landsmuseum, nu Nationalmuseum, fik til opgave at administrere loven, indsamle oplysninger, registrere de bevaringsværdige bygninger og fungerede også som den instans, der skulle rejse fredningssag, hvis man fandt bevarelsen af bygningens historiske værdi af væsentlig betydning.  Hvis landsstyremedlemmet for kulturområdet fandt, at andre, herunder stat, kommune eller forening var anerkendt hertil, kunne også disse rejse en fredningssag.

Endvidere blev der oprettet et Bygningsfredningsråd, som skulle være rådgivende for landsstyremedlemmet i fredningssager.

 

1980-1985

I første halvdel af 1980’erne blev der iværksat op til flere initiativer med henblik på at opmåle og beskrive ældre bygninger og bygningsmiljøer samt en liste over ønske om fremtidige fredninger, og hvilke bygninger man skulle søge at bevare. I samme periode rejste Grønlands Landsmuseum, nu Nationalmuseet, 71 fredningssager vedrørende bygninger, hvoraf 35 af disse blev fredet.

 

Landtingslov nr. 4 af 20. Oktober 1983

 

2007

Landstingslov nr. 18 af 19. November 2007 om fredning af kulturminder.

 

2010

Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder. Inatsisartutloven indeholder 2 hovedændringer i forhold til gældende landstingslov (landstingslov nr. 18 af 19. november 2007 om fredning af kulturminder). Den ene omhandler Naalakkersuisuts mulighed for at træffe afgørelse om tilsidesættelse af en påtænkt fredning eller anden kulturarvsbeskyttelse under henvisning til overordnede hensyn til samfundsudviklingen. Den anden omhandler indførelse af anden kulturarvsbeskyttelse som alternativ til fredning af kulturhistoriske områder. Loven indeholder en række yderligere ændringer i forhold til den gældende landstingslov.

 

Endelig igangsættes den store fredningsgennemgang for hele Grønland. 

 

(kilde: ”Bevar Grønlands bygningskultur og bygningshistorie” af Søren vadstrup og Helge Schultz-Lorentzen, Tidsskriftet Grønland, 1994, Lovgivning.gl, Inatsisartutlov nr. 11 af 19. Maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder og bemærkninger hertil )

Søg på NKA