Kalaallisuut

Mandens almindelig festtøj i Vestgrønland består af hvid anorak og sorte bukser og kamikker med en enkelt række skindbroderier. Det hedder at han går qaqortumaartoq, går klædt i hvidt. I Avanersuaq hedder det arnatoortoq for en kvinde i festdragt. I det grønlandske begreb om kvindedragten kalaallisuut udtrykkes en vis grønlandsk identitetsforhold. Dragten markerer altså ikke alene en festlig lejlighed, men også grønlandsk identitet. Dragten er dog ikke forbeholdt de indfødte grønlændere, at bære dragten synliggør snarere et grønlandsk tilhørsforhold.. Således er det ikke kun den nationale identitet, der udtrykkes, men også personlig identitet.

Mange syersker går meget op i håndværkets kvalitet. Til tider anes en indbyrdes konkurrence blandt kvinderne om, hvem der er bedst.

Kvindens nationaldragt

Overordnet består kvindens nationaldragt af en overdel, bukser og kamikker. Overdelen består af en inderpels (timmiaq) og en yderpels (anorak). Bukserne er korte og går til den øverste del af låret. Kamikkerne består af to dele: en lang inderstrømpe og en kort kamik. Nationaldragten findes i tre hovedvarianter: 1) den vestgrønlandske med perlekrave og sælskindsbukser, 2) den nordvestgrønlandske fra Thule-området med lange hvide kamikker og ræveskindsbukser og en pels uden perlekrave, og 3) den østgrønlandske, som findes i yderligere to varianter, hvor den ene er udelukkende af sælskind og den anden med en overdel (amaat), lavet af stof. 

Den vestgrønlandske perlekrave er blevet udviklet mere og mere efter handelssamkvem med europæerne, hvor annorakken tilførtes perler og som gennem tiderne er blevet længere og længere. Den er yderligere tilført med muffedisser og inderkrave af stof. Thule-områdets dragt er udviklet med tilførslen af en stofanorak. Det samme med den østgrønlandske amaat. I de seneste årtier af 1900-tallet begyndte østgrønlænderne at bruge stof-amaat i stedet for den vestgrønlandske overdel for at markere deres østgrønlandske identitet. I dag er der flere og flere der udelukkende syr efter den traditionelle østgrønlandske skinddragt og kamikker af afhåret skind.

Mandens festdragt

Mandens festdragt bestod i 1800-tallet af sort anorak og bukser af unge spraglede sæler og kamikker med skindbroderier. Efter 1900 ses også en kajak-anoraq som festtøj, altså en anorak af ubleget lærred, med sorte bændler som kantning af hætten og ærmerne. Endvidere brugte nogle en anorak af "eqalussuaq", en gråblå anorakstof.  Det var først tiden efter 1920 at den hvide anorak vandt indpas som egentlig festtøj. Den sorte anorak var gennemgående indtil på det tidspunkt. Den hvide anorak var altså ikke oprindelig en festdragt, idet den også brugtes på arbejde. Dog bredte den sig efter 1910 fra kredsen omkring seminarieelever i Nuuk, som bar den fra omkring 1920 med en slips bundet hen over anorakken. Efter 2. verdenskrig finder man også sorte sko i stedet for broderede kamikker.

I erkendelse af, at der er færre og færre i samfundet, der mestrer at kreerer en nationaldragt, har politikere i de seneste årtier oprettet læreanstalter og systuer for at revitalisere håndværket. Der er således oprettet Kalaallisuuliornermik ilinniarfik i Sisimiut og Kittat i Nuuk for at fremme håndværket.

Kilder:

Arnat assuutaat. Kvindens festdragt. Women’s traditional festive costume. NKA 2006

Petersen, Robert: Grønlandske festdragter. Artikel i Atuagagdliutit/Grønlandsposten 1995