Klassificering af Nationale Kulturlevn og Naturlevn
Retsgrundlag og definition
Klassificering og registrering af nationale naturlevn og nationale kulturlevn sker efter Inatsisartutlov nr. 8 af 3. juni 2015 om museumsvæsen, navnlig lovens bestemmelser om beskyttelse af levn i kapitel 5. Fragmenter, der udviser spor efter menneskelig bearbejdning, historisk jernudvinding eller anden dokumenteret kulturhistorisk anvendelse, registreres tillige som særligt værdifulde kulturhistoriske genstande efter museumslovens § 26.
Fundsteder, hammerstenskoncentrationer, shelters, caches, teltringe, rydninger, arbejdsflader og andre faste anlæg med tilknytning til udnyttelsen af meteoritisk jern vurderes særskilt efter Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder, navnlig §§ 1-2, §§ 4-6 og §§ 11-17. Sådanne lokaliteter kan udgøre jordfaste fortidsminder eller kultur- historiske områder, idet de repræsenterer fysiske spor af menneskelig virksomhed og den sammenhæng, hvori sporene er anbragt.
Levn fra fortiden er nationalt kulturlevn, såfremt de
1) er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk og/eller udstillings-, formidlings- og forskningsmæssig værdi, eller
2) der er tale om fund af vrag af skibe, skibsladninger og dele af sådanne skibsvrag, der må antages at være gået tabt for mere end 100 år siden.
Levn fra fortiden, som er fundet i Grønland, er nationalt naturlevn, hvis der er
1) tale om botaniske eller zoologiske genstande af fossil eller subfossil oprindelse eller
2) en geologisk genstand af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi. Følgende genstande er omfattet:
- Sjældne eller velbevarede fossiler (forstenede dyr og planter)
- Sjældne dyreskeletter eller dele heraf
- Mikroorganismer og molekylære paleoontologiske levn, fx aDNA
- Alle meteoritter, der er fundet eller faldet i Grønland
- Krystaller af usædvanlig størrelse eller form
- Mineraler og bjergarter med sjælden sammensætning eller forekomstmåde.
Genstande, der ikke er omfattet af ovennævnte bestemmelser, men som belyser væsentlige sider af grønlandsk kulturhistorie, kan af Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum og Arkiv) klassificeres som særligt værdifulde. Disse genstande tilhører ejeren af genstanden. Ejeren skal underrette Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu om påtænkte ændringer i ejendomsforhold og opbevaringssted. Ved påtænkt salg skal disse først tilbydes Grønlands Selvstyre til salgsprisen.
Fremtidige fund af meteoritfragmenter fra Innaanganeq/Kap York-spredningsområdet og lignende fund af levn fra fortiden såsom redskaber, våbenblade eller andre menneskeskabte genstande af meteoritisk jern skal anmeldes til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv eller et godkendt museum. Fund må ikke forstyrres unødigt, og ved risiko for beskadigelse kan midlertidig sikring være relevant. Når meteoritisk jern er omdannet til knive, harpunblade eller andre artefakter, er hovedklassifikationen kulturlevn eller kulturhistorisk genstand. Materialet registreres samtidig naturhistorisk som meteoritisk jern. Museumslovens § 33 er relevant ved udførsel af menneskeskabte genstande af grønlandsk oprindelse fra før 1945 og genstande klassificeret efter § 26.
Nationale kulturlevn og nationale naturlevn tilhører Grønlands Selvstyre.
Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (NKA) og institutionens rolle
Klassifikationen af et kulturlevn og naturlevn sker ofte i et tæt samarbejde mellem eksperter fra NKA, der er Grønlands hovedmuseum for kultur- og naturhistorie.
- Vurdering: Når et potentielt kulturlevn eller naturlevn indleveres, vurderer museets eksperter fundets sjældenhed, videnskabelige værdi og bevaringstilstand.
- Ejerforhold: Hvis fundet klassificeres som et nationalt kulturlevn eller nationalt naturlevn, overgår ejerskabet automatisk til Grønlands Selvstyre, hvis fundet er gjort på grønlandsk territorium.
- Dusør: Findere af nationale naturlevn har efter loven ret til en findeløn/dusør, der svarer til en procentdel af genstandens estimerede markedsværdi.
Udvalg for nationale kultur- og naturlevn
Udvalget for nationale kultur- og naturlevn er nedsat af Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, og afgør om eksisterende fund, som befinder sig enten i Grønland eller i udlandet, samt indleverede fund skal erklæres for enten nationale kulturlevn eller nationale naturlevn. Udvalget mødes mindst én gang om året for at bedømme de stykker, som er indleveret. Det fastsætter også størrelsen på den godtgørelse, der udbetales til finderne. Udvalget består af grønlandske eksperter med evt. assistance af udenlandske eksperter. Sammensætningen af udvalget kan ændre sig over tid. Det består i øjeblikket af 6 medarbejdere fra Nunatta Katersugaasivia og 2 eksterne fagfolk og består af:
- Daniel Thorleifsen, direktør, forperson
Øvrige medlemmer
- Frederik Fuuja Larsen, Souschef, museumsleder, NKA
- Mikkel Myrup, Områdeleder for fredningsområdet, NKA
- Hans Harmsen, National Heritage Resources Manager, NKA
- Aviâja R. Jakobsen, Inspektør, Etnologi & Dragtsamlingen, NKA
- Hans Lange, Inspektør, Inuitkulturen, NKA
- Morten Meldgaard, professor, Ilisimatusarfik
- Jonas Petersen, cand.scient i geologi-Geoscience, Grønlands Statistik
- Debora Hansen Kleist, cand.scient i Geologi-Geoscience, speciale i palæo ontologi
Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu har foretaget og foretager løbende klassificering af nationalt kulturlevn og nationalt naturlevn og fører en liste over klassificerede levn, som vedlægges som appendix til dette papir.