Aarnussat

Amuletter virkede som beskyttelse mod døden, der altid var nærværende i den uforudsigelige og omskiftelige arktiske natur. Inuit brugte stort set alt som amuletter eller amuletdele. Det behøver ikke at være sjældne, kostbare eller smukke genstande. De kunne være lavet af fjer, træ-, plante- eller knoglestykker eller dele af et dyr. De kunne sågar være af sten eller perler. Amuletter med dele af et bestemt dyr ville videregive dyrets styrke til ejeren. Amuletterne skulle være så virkningsfulde som muligt mod en given situation eller fare.

Amuletterne blev ikke overdraget andre og blev taget med i graven. Kom man til at tage en amulet, der ikke tilhørte en selv, kunne der ske forfærdelige ulykker. En historie om brugen af amuletter lyder således: Kuungaseq havde siden sin fødsel haft sin egen modersæk som amulet og den lå altid i bagstavnen af hans kajak. På et tidspunkt var en af pladsens gamle fangere, Nulooq, stoppet med at tage ud i kajak men da han havde en meget flot kajak byttede Kuungaseq sig til denne kajak. Han glemte bare, at fjerne sin amulet fra sin egen kajak inden de byttede og derfor gik det galt for Nulooq. Når han en sjælden gang roede ud i kajak, roede han rundt på må og få, som om han var lukket inde i en pose. Bopladsfællerne fandt hans opførsel så mærkelig, at de valgte at gemme hans kajak væk og få dage senere var han død. Nulooqs forvirrethed og død skyldtes den amulet, som i virkeligheden tilhørte Kuungaseq.

I dag er amulettens symbolik stadig bevaret hos nogle. Nogle går med en lykkemønt og andre har nogle ting liggende i deres lommer eller tasker som forebyggelse mod ulykker. Man ser til stadighed folk med halskæder i form af amuletlignende genstande og andre med figurer af fuglehoved eller isbjørnehoved eller -klo. 

Kilder:

Lynge, Hans, 1955. Inegpait. Meddelelser om Grønland 90 (2).