Qangagooq.gl ude af drift
Vi må beklageligvis meddele at NKA’s digitale arkiv Qangagooq.gl er ude af drift. Grønlands Nationalmuseum & Arkiv arbejder på at løse de tekniske udfordringer.
Museets åbningstider
Sommer
1. juni – 15. september
Alle ugens dage
Kl. 10 – 16
Vinter
16. september—31. maj:
Tirsdag—Søndag
kl. 13 — 16
Mandag lukket
Entré
Voksne: 50,-
Børn u. 16: Gratis
Velkommen til den samlede side for Nunatta katersugaasivia allagaateqarfialu - Grønlands nationalmuseum og arkiv.
Her kan du udforske hele vores institutions mange spændende sider; Fra museets udstillinger til arkivets digitaliserede kirkebøger.
Brug menuen ovenover eller søgefeltet til at finde hvad du søger og skulle du få brug for yderligere hjælp, kan du altid kontakte NKA's personale.
NYHEDER:
Greenland RESPONSE
En kortfilm, der arkæologisk udforsker klimaforandringerne i UNESCO Kujataa.
https://youtu.be/KRCBNaw0MtA?si=9IUptzW3p90FtUNa
Arkæologiske steder på tværs af det cirkumpolare nord forringes hurtigt som følge af stigende globale temperaturer. Denne kortfilm deler historien om Greenland RESPONSE-projektet og arkæologerne, der har travlt med at registrere og redde det der er tilbage. Med fokus på det subarktiske landbrugslandskab i Kujataa, Sydgrønland, dokumenterer filmen udgravninger af nordbo (vikinge) landbrugsbebyggelser, der dateres mellem det 10. og 14. århundrede. Samtidig udforskes de mere håndgribelige forbindelser til nutidens inuit-landbrugssamfund, der lever og arbejder på den samme jord som nordboerne gjorde.
Filmen er en blanding af engelsk og grønlandsk. Projektet er finansieret af National Science Foundation med støtte fra Grønlands Nationalmuseum, UNESCO Bridges, NABO og Islands Universitet
Jordbundsundersøgelser ved Sermermiut, 15-19. juli 2024
Ilulissat har besøg af medarbejdere fra Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, NKA, samt to eksperter fra Alaska, som har speciel viden om jord og erosion.
Site Manager Bo Albrechtsen: ”Ved Sermermiut er vi specielt interesserede i at vide hvordan vi kan forvente at erosionsskrænterne vil udvikle sig i de kommende år. På toppen af sletten ligger en række vinterhuse fra 17-1800 tallet og under dem ligger der formentligt efterladenskaber fra både Dorset- og Saqqaq-kultur. Alt i alt rummer sletten omkring 4.000 års kulturhistorie. Derfor er vi interesserede i at vide, hvordan vi kan forvente at klimaforandringerne vil påvirke området ved erosion og nedskridning af jord, tørv og kulturelementer.”
En af de vigtige faktorer, der er med til at stabilisere området, er permafrost. Undersøgelserne går derfor blandt andet ud på at kortlægge permafrostens udbredelse: I hvilken dybde finder vi den, hvordan påvirker bevoksningen permafrosten, hvordan udvikler permafrosten sig over et helt år samt flere andre spørgsmål.
Det er kommunens Isfjordskontor, NKA samt U.S. Department of the Interior der samarbejder om projektet.
På billedet ses fra venstre Christina Bonsell (Marinebiolog), Mikkel Myrup (Museumsinspektør), Bo Albrechtsen (UNESCO Site Manager), Claire Shields (U.S. Department of the Interior), Hans Harmsen (National Fredningsinspektør) & Claire Benton (Jordbundsspecialist).
Offentliggørelse
Afgørelse vedr. fredningerne ved Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua
Jævnfør § 9 i Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder skal Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, efter en høringsrunde og proces og efterfølgende behandlinger heraf, herved meddele, at Naalakkersuisut nu har truffet afgørelse om:
at Naalakkersuisut med begrundet henvisning til overordnede hensyn til samfundsudviklingen jf. Kulturmindelovens § 3 træffer afgørelse om ophævelse af de eksisterende fredninger af fortidsminder ved Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua, som beskrevet i oplægget, jf. kortbilag 1 og 2.
at ophævelse af fredningerne sker med et virkningstidspunkt, som knytter sig op på tidspunktet for udstedelse af udnyttelseslicensen til bygherre om vandkraftprojektet.
at Naalakkersuisut træffer afgørelse om, at der samtidig, som beskrevet i oplægget, sker en forsvarlig dokumentation af kulturmindet og den viden og information, som kulturmindet rummer.
Nuuk, 1. juli 2024
Celebrating the living Heritage of Indigenous Peoples
UNESCO afholder i disse dage generalforsamling i Paris. I den anledning hylder organisationen praksis for udførelse af den levende kulturarv blandt oprindelige befolkninger. Blandt inviterede gæster i Paris er trommesanger Varna Marianne Nielsen, som holder foredrag og udfører trommedans.
I den anledning udgiver UNESCO en bog med beskrivelse af eksempler på levende traditioner og kulturarv i forskellige regioner i verden, heriblandt trommedans i Grønland under titlen: Singing through Sila. Songs and dances with the Inuit drums.
Læs mere herom i bogen "Celebrating the living Heritage of Indigenous Peoples", som du finder ved at klikke på linket https://unesdoc.unesco.org/ark:/48223/pf0000390088
Særudstilling
Ekspeditionernes efterladenskaber
I mere end et århundrede har der været en vedvarende interesse i at arrangere ekspeditioner til Grønland, både med det formål at opnå førsteretten til at nå Nordpolen og for at udforske landskabet for at finde nordvestpassagen. Adskillige episoder tegner historien, hvor forsøget på at nå frem til destinationen mislykkes.
Ekspeditionernes tilstedeværelse langs Avannaarsua afspejles i de genstande, der er efterladt af 19 ekspeditioner mellem 1853 og 1934. De efterladte genstande er nu udstillet.
Besøg udstillingen og lære om historierne bag genstande. Særudstillingen vil være tilgængelig fra 6. april og frem til 18. august 2024 på museet.
Digitaludstilling
NORDAFAR
NORDAFAR, en historisk fiskeristation i Vestgrønland blev etableret i 1953 og lukket i 1985. NORDAFAR bød fiskere fra Norge, Færøerne, Danmark, Grønland samt skibe fra europæiske lande velkommen. NORDAFAR har været et sted fuld af liv der knytter sig et utal af fortællinger og historier til stedet. Du har muligheden for at træder ind på en digitaludstilling der giver et udpluk af alt det, der gjorde NORDAFAR til et særligt sted, fortalt ud fra fire udvalgte bygninger.
Forskningsledelse udpeget til den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark
Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har sammen udpeget den forskningsledelse, som skal stå i spidsen for den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark siden 1945. Det bliver Daniel Thorleifsen, direktør ved Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, og Tenna Jensen, centerleder ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
Udredningen skal omhandle de væsentligste politiske beslutninger og begivenheder, som var med til at præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning. Det fremgår af det kommissorium, som de to lande indgik en aftale om den 22. juni 2023.
Daniel Thorleifsen og Tenna Jensen er begge erfarne historikere med indgående kendskab til Grønlands og Danmarks forbundne historier og samfundsforhold. De er sammen udpeget med baggrund i deres solide erfaring med forskningsledelse, formidling og inddragelse af interessenter og borgere i deres arbejde.
Daniel Thorleifsen er uddannet historiker og har siden 2005 været direktør ved Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Før det var Daniel Thorleifsen bl.a. institutleder ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
Tenna Jensen er uddannet historiker og har siden 2021 været leder af Center for arktisk velfærd ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og siden 2022 seniorforsker ved Center for Folkesundhed i Grønland og Syddansk Universitet. Derudover er Tenna Jensen også projektleder af udredningen af spiralsagen.
Arkivalier fra Det Nordre Inspektorat for hundrede år siden
Hvad rørte sig i Grønland for 100 år siden? Dengang gjaldt der, ved kongelig anordning, en bestemmelse om, at husherren havde forsørgelsespligt over husstanden. Forsørgelsespligten kunne i nogle tilfælde være udfordret af naturens kræfter. I visse tilfælde kunne de grønlandske Kommuneråd og Landsråd bistå fangerne ved at give bevillinger ud fra låneansøgninger til fælleskassen. Grønlands Nationalarkiv har lavet en digital udstilling af udvalgte arkivalier der belyser fangernes erhvervsvilkår på ‘kolonien Egedesminde’ (Aasiaat) i 1924.
Qassiarsuk Tapestry Tour
Tag med på en virtuel tur til Qassiarsuk, en subarktisk bosættelse i det sydlige Grønland med en rig historie, der strækker sig over tusind år! Følg med, mens vi udforsker dette UNESCO Verdensarvssted, kendt for dets landbrugslandskab.
Turen afslører Qassiarsuks historie og viser de vedvarende forbindelser mellem de norske bosættere og dagens inuit-samfund. Du vil høre fra lokale guider Aqqaluaq-Ole Frederiksen og Tupaarnaq Egede samt lokale landmænd som Frederik Egede, hvis familier har dyrket denne jord i generationer.
Dette projekt var et fælles initiativ mellem CyArk, Kujataa World Heritage samt Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, og blev muliggjort med generøs støtte fra Iron Mountain.
Arkivet har midlertidig lukket for forskerservice
Da arkivets personale ekspederer forskere i arkivstudier i forbindelse med spiraludredningen, modtager større afleveringer af arkiver fra Grønlandske myndigheder og laver omfattende registreringsarbejde, har vi midlertidigt lukket for vores forskerservice, og kan heller ikke tage imod arkivgæster resten af året.
Dette gælder for forespørgsler om arkivforskning, besøg, arkivundersøgelser/studier, samt vejledning og service til forskere eller andre arkivbrugere.
Anmodninger om personlige oplysninger såsom personalesager, skattesager, anmodninger om eksamensbeviser samt ekspedering af offentlige myndigheder behandles løbende, dog kan der forekomme længere ekspeditionstid.
Tranmaling
Man lavede egen udendørs træmaling før i tiden. En af den primære ingrediens var spækket af sæl, spæk laves nemlig til tranmaling. Produktet er helmat og er vejrfast når den er tør. Duften af tran minimeres ved tilsætningen af harpiks.
Prøv kræfter på at lavet din egen maling og samtidig have økonomiske besparelse.
Hent opskriften her.
Eller følge med i præsentation på grønland, her fornede.
Mindesmærket
Nu kan du igen se mindesmærket for en af grønlands vigtigste og mest anerkendte kunstnere Aron fra Kangeq.
Mindesmærket som blev udført af Christian “Nuunu” Rosing blev i 1993 vist for første gang og på 200 året for Arons fødsel er den nu igen til at finde udenfor museet. Som nyt vender mindesmærket mod Arons egen ophav, nemlig Kangeq.
Virtuel udstilling "GRØNLAND 1721-2021 KOLONITID. NATIONSDANNELSE. FOLKET."
Museets særudstilling "GRØNLAND 1721-2021 - KOLONITID. NATIONSDANNELSE. FOLKET." kan opleves virtuelt af alle. Se udstillingen
Museet
Museet blev startet i midten af 1960`erne som et af de første museer i Grønland. Samlingerne er siden udvidet gennem aktiv indsamling, arkæologisk udgravningsaktivitet samt tilbageførsel af materiale fra Danmarks Nationalmuseum. Museet har landsdækkende arbejdsopgaver indenfor arkæologi, nyere tids historie, kunst og kunsthåndværk. Museet rummer de centrale registre over fredede bygninger og fortidsminder og varetager fredningslovens bestemmelser om fredning af fortidsminder og bygninger.
Museet udsteder tilladelser til udgravning af fortidsminder og fossiler. Alt udgravet materiale tilhører Grønland. Grønlands Nationalmuseum indstiller, hvor udgravet materiale skal placeres.
Arkivet
Arkivets opgaver er primært at sikre bevaringen af arkivalier. Opgaven dækker indsamling, ordning, bevaring, registrering samt forskning og formidling af arkivalier med det formål at udbrede kendskabet til Grønlands kultur- og samfundshistoriske udvikling.
Den første lovgivning om arkiver kom den 1. november 1982. Landsmuseet og Landsarkivet var to selvstændige institutioner indtil de blev lagt sammen d. 1. januar 1991 under navnet Grønlands Nationalmuseum & Arkiv.
Institutionen modtager arkivalier fra alle offentlige institutioner i Grønland, samt fra privatpersoner. Arkivet er til rådighed i spørgsmål, der omhandler arkivalier om eller fra Grønland.
Der findes mange forskellige arkivalier, hvor de ældste stammer fra 1733. Inspektorats- og kolonibestyrerarkiver fra Nordgrønland findes fra 1782 og frem. Endvidere findes arkivalier fra Forstanderskaberne, Kommuneråd, skoler, præstegæld m.v. De fleste ældre arkivalier fra Sydgrønland gik tabt ved skibet Hans Hedtofts forlis i 1959.