Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv
BurgerBurger
Arrow-simple-leftArrow-simple-leftArrow-simple-rightArrow-simple-right

Ammerineq

Viden om skindbehandling

Viden om skindbehandling var en væsentlig del af menneskets tilpasningen til livet i Arktis. Skind blev ikke blot benyttet til beklædning, men også til jagtredskaber, boligen og transportmidlerne. Viden om hvilke skindtyper der skulle benyttes og hvordan disse skulle tilberedes til forskellige formål var en forudsætning for menneskets funktionelt og teknisk veludviklede arktiske udstyr.
Ammerineq

I Grønland går skindtilberedningstradition 4500 år tilbage i tid. Den ældgamle viden, som er overleveret fra generation til generation, eksisterer stadigvæk til en vis grad i det grønlandske samfund.

Det var ikke kun skindet fra dyrene som blev benyttet, men også sener, spiserør og hinder og mavesække fra forskellige dyr til eksempelvis sytråd, trommeskind og forskellige beholdere.

Brugsgenstande og tøj af og med skind skal vedligeholdes for at bibeholde deres forskellige egenskaber. Derfor stopper behandlingen af skind ikke ved det færdige produkt, men forsætter så længe det er i brug.

En vigtig forudsætningen for at inuit kulturer kunne leve i Grønland var deres viden om tilberedning af, især, sælskind fra fem sælarter til forskelligt udstyr. Alle brugbare skind fra dyr blev behandlet og benyttet til især klædedragten. De varmeste pelsskind fra rensdyr og polarræve krævede hver deres særlige behandling. Men også behandling af fugleskind, hare- , hunde- og bjørneskind blev foretaget til beklædningsdele. 

 

Kilde:

Arnat Ilinniarfiat Sisimiut
1987: Ujallut, 1984: Timmissat amii, 1982: Kalaallisut ammerineq. Pilersuiffik, 1990: Amminik suleriaaseq, Atuakkiorfik.

Birket-Schmidt, Kaj, 1924, Ethnography of the Egedesminde District. M.O.G. LXVI. København. PP. 167 – 211

Chemnitz, Gudrun, 2001, Avanersuarmiut atisaat. Thuletøj. Thule Outfits. Forlaget Auagkat.

Hatt, Gudmund, 1914, Arktiske Skindragter i Euroasien og Amerika. Et Etnografisk Studie. J. H. Schultz Forlagsboghandel. København

Rix, Lotte, 1979, Grønlandske skinddragter. Skindbehandling, snitmønstre, syteknik og udsmykning.Working Papers  no. 11. The National Museum of Denmark.

CloseClose

Søg på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv