Inuit sanagaangamik angissutsinut uuttueriaasiat
Målebegreber brugt indenfor inuit håndværk
”Med håndfladerne vendt opad føres hænderne ind mod ydersiderne af rælingsbrædderne, hvorefter tommelfingrene anbringes på ribbematerialet over pegefingrene. Til lavere kajakker lægges to eller tre fingre til bredden, mens man til højere kajakker, som dem fra Kangaamiut, lægger fire fingre til på begge sider af kajakken.”
Således lyder instruktionen til udformningen af kajakkens ribber ifølge H. C. Petersen og i det ene citat er der jo et væld af information: Alle ribber i kajakken kan laves ud fra dette mål og kajakkens højde og dermed stabilitet bestemmes af det antal fingre, man har lagt til længden på ribben. Derudover kommer der også detaljer om lokal variation frem. Da målesystemet er subjektivt er det klart, at en person med meget smalle fingre må komme frem til et andet mål – måske skal vedkommende i stedet for 4 fingre regne med 5 fingre.
Når kajakken bruges som et fangstfartøj er harpunlinen et af de vigtige elementer – kvaliteten og styrken skal være i top, for ellers kan fangstdyret få linen til at springe. Længden af linen skal desuden være nøje afpasset til fanger og fangstdyr. Det mest normale mål for en harpunline er ni favne.
I fremstillingen af hundeseler og hundeskagler bruges det subjektive målesystem stadig: Alle mål på en hundesele kan findes ved at bruge bestemte mål fra målesystemet. Det er vigtigt at sy selen i den korrekte størrelse, da selen ellers vil kunne skade hunden eller hindre den i at trække vejret korrekt og dermed nedsætte dens ydeevne. Hver slædekører har derfor de enkelte hundestørrelser i hovedet i form af mål fra underarm, håndflade og fingre. Ligeledes har slædekøreren sin egen måde, at afmåle skaglernes længder – oftest udmåles de i favne.
Kilde:
Petersen, H. C. Den store kajakbog.