Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv
BurgerBurger
Arrow-simple-leftArrow-simple-leftArrow-simple-rightArrow-simple-right

Aasiviit

Sommerbopladser (Aasiviit)

De store tilbagevendende aasiviit var sommerbopladser, hvor man mødtes fra nord og syd. Selv langt ind i kolonitiden drog store grupper af rejsende langt for at mødes på bestemte og kendte aasiviit for at udveksle varer og andre produkter. Her fik man evt. konflikter løst og fik formidlet nyheder. I aasiviit, hvor der kom mange mennesker, fandt man også ægtefæller og skabte på den måde et bredere netværk.
Aasiviit

Aasiviit fungerede således som vigtige fælleskabsformer, som fremmede sociale, økonomiske og kulturelle bånd. Fælleskabsformen lagde op til alliancer og udveksling af viden om bl.a. nye ressourcer og ressourcebrug, vejrlig, fangstdyr og deres bevægelsesmønstre.

Inuit var vant til at rejse langt indtil den europæiske kolonisation med anlæggelse af faste handelssteder satte en bremse på den udstrakte mobilitet. Inuit drog i store grupper langt for at mødes på bestemte og kendte aasiviit for at udveksle varer og andre produkter. Sådanne rejser til aasiviit fra hjemegnen og retur kan vare op til flere år. De mest kendte aasiviit var Sermermiut ved Ilulissat, Taseralik ved Sisimiut, Kangeq ved Nuuk, Uunartoq ved Nanortalik og Aluk ved rundingen af Østgrønland. Valg af beliggenheden var givet ud fra områdernes specielle geografiske placering og rigdom af karakteristiske og specifikke ressourcer i egnen, som ikke kendtes andre steder.

Som led i kulturkampen i 1970´erne genopstod aasiviit i en moderne udgave. Fra 1976 og indtil 1996 arrangerede Aasivik-bevægelsen hvert år en to uger lang sommerstævne med kulturelt, åndeligt og politisk indhold. Stævnerne afholdtes på skiftende lokaliteter i hele Grønland. Meningsudvekslingerne på stævnerne drejede sig om aktuelle emner, og deltagerne udsendte efter hvert stævne resolutioner med diverse politiske budskaber til magthaverne. Kendetegnene for Aasiviit var arbejdet for inuits kulturarv i bred forstand og i særdeleshed etnisk inuit kunst, musik og teater. Gennem dette arbejde fik inuitkunst en renæssance og blev brugt politisk med et socialrealistisk og revolutionært indhold og udtryk – undertiden med stærke nationalistiske undertoner. Brugen af kajak og kajakroning var uddøende i midten af 1970’erne, men fik nu en stigende popularitet blandt unge som en yndet sportsgren. Det samme gjaldt tromme- og maskedansen, som gradvis indlemmedes i moderne musik og teater. (dt)

Kilde:

Dahl, Hjalmar: Aasivik – Inuit isumasioqatigiiffiat, Auakkiorfik, 2005.

Kramer, Finn Erik: ”Om at udleede sig blandt saa mange Skiønheder en Brud”,

Kramer, Finn Erik: Mere om aasiviit på Taseralik, 1993, Tidsskriftet Grønland.

Rasmussen, Hans-Erik: ”Aasiviit” – de kulturelle og politiske sommerstævner i Grønland, 1979, Jordens Folk.

Kramer, Finn Erik: Mere om aasiviit på taseralik. Om missionær Carl Wagners (1871-1944) oplevelser på Taseralik i sommeren 1893. Tidsskriftet - Grønland 1903

CloseClose

Søg på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv