Arnanut kalaallisuut

Farvernes symbolik har varieret gennem tiderne. Herrnhuternes skik med brug af hårbånd med forskellige farver til markering af civilstand har sikkert influeret ved valg af farve i de forskellige dele i dragten. Den sorte farve er blevet knyttet til enkestanden. I det hele taget nedtones farverne og bliver mørkere, jo ældre man bliver.

Der er omtale i litteraturen om, at grønlænderne er gået bort fra at påføre små skindbroderier omkring skridtet på bukserne, da europæerne fandt det usædeligt og amoralsk med sådanne "erotiske" snit. Oprindelig har symbolikken i disse snit formentlig knyttet sig til troslivet og signaleret frugtbarhed og kvindens fødedygtighed.

I de seneste årtier har der været til tider heftige debatter om "brug og misbrug" af nationaldragten, især når udlændinge forsøgte sig med at kreere tøjdele med inspiration hentet fra dragten. I 1980erne blev der kreeret en kjole med skindbroderimønstre og især kvindeforeninger protesterede imod efter sigende utidig efterligning af dragten. I 2009 var det unge kvindelige politikere, der gik på barrikaderne imod en modedesigners kreation af kamik-lignende støvler. Demonstranterne mente at brugen af nationaldragtens snitmønstre som inspiration var en overtrædelse af grønlændernes kollektive patentrettigheder. 

Kilde:

Arnat assuutaat. Kvindens festdragt. Women’s traditional festive costume. NKA 2006

Buijs, Cunera: Furs and Fabrics. Transformations, Clothing and Identity in East Greenland. Mededelingen van het Rijksmuseum voor Volkekunde, Leiden 2004

Buijs, Cunera & Jarich Oosten: Braving the cold. Continuity and change in Arctic clothing. Research School CNWS, Leiden University, The Netherlands 1997

Hatt, Gudmund: Arktiske skinddragter i Eurasien og Amerika. En etnografisk studie.København. J.H. Schultz Forlagsboghandel. Græbes Bogtrykkeri, 1914

Petersen, Robert: Grønlandske festdragter. Artikel i Atuagagdliutit/Grønlandsposten 1995