Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv
BurgerBurger
Arrow-simple-leftArrow-simple-leftArrow-simple-rightArrow-simple-right

Mitaarneq

Mitaarneq

Mitaartut (fl. af mitaartoq) er ugenkendeligt udklædte personer, som går fra hus til hus og typisk foretager dansebevægelser samtidig med, at de slår mod gulvet med stave, slutteligt kan de modtage gaver. I nogle egne går man kun mitaartut Helligtrekongersdag. I andre egne foregår mitaartut mellem nytårsaften og Helligtrekongersdag. Oprindelsen til denne skik er ikke fastlagt med sikkerhed, men kan spores tilbage til både inuits og skandinaviske skikke.
Mitaarneq

Hanseeraq, som var med Gustav Holm til Tasiilaq i 1884, så allerede dengang den tydelige sammenhæng mellem uaajeerneq og mitaarneq. I Atuagagdliutit 1892 skrev han således: ”uvagut mitârtunik oqartaravta qavángarnitsat uvâjêrtunik oqartarput” – altså: Vi kalder dem mitaartut, Østgrønlænderne kalder dem uaajeertut. Og der er åbenlyse sammenligningsgrundlag mellem de to skikke: Udklædningen samt det underholdende og skræmmende moment. Fra Inuit i Canada og Alaska kendes også skikke, der indeholder sammenlignelige elementer. Gennemgående for dem er, at de indeholder udklædning, stav i hånden, sværtning eller maske for ansigtet samt at de udklædte ofte modtager gaver.

 

Blandt katolikker var der frem til Reformationen i 1536 en skik, der afholdtes Helligtrekongersdag. I denne skik indgik optog af udklædte folk, der gik i procession gennem byen. Ved Reformationen forlod kirken mange af de katolske skikke, men de fortsatte mange år frem i tiden, nu blot som folkeskikke.

 

Frem til ca. 1900 fandtes i Danmark en skik der afholdtes på Helligtrekongersdag: ”Tre mænd eller drenge iklædt en skjorte over deres almindelige tøj og med en komisk hat på hovedet gik rundt mellem husene og sang salmer hørende til Helligtrekongersaften. En af dem var sodet i ansigtet fordi en af de hellige tre konger netop var sort. Som betaling for deres salmesang fik de mad og drikke. Nogle gange kunne det også være en flok børn, der gik rundt og sang: drengene i pigetøj og omvendt og så kunne de have en stav i hånden. De unge ville oftest synge mere muntre sange og samtidig danse”. Denne skik har været udbredt i starten af 1800-tallet i Danmark og det er meget sandsynligt at danske kolonister har bragt den med til Grønland.

 

 

Kilder:

Nelleman, Georg 1960. Mitârneq, A west Greenland winter ceremony. Folk 2. København

Nooter, Gert 1975. Mitârtut, winter feast in Greenland. Objets et Mondes 15(2). Paris

Kielsen, Lene 1996. Mitaartut: An Inuit winter festival in Greenland. Études / Inuit /

Studies vol. 20 nr. 1. Québec.

Kleivan, Inge 1960. Mitârtut – vestiges of the eskimo sea-woman cult i west Greenland.

Meddelelser om Grønland 161 nr. 5. København.

Olrik, Axel & Ellekilde, Hans 1926-51. Nordens Gudeverden. København. 

CloseClose

Søg på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv