Nunatta Ullua

I 1985 blev Grønlands nationaldag indført og for første gang fejret på datoen 21. juni - årets længste dag. Den dag blev det nye grønlandske flag Erfalasorput taget officielt i brug. Fejring af nationale og kulturelle livsværdier i fællesskab var budskabet bag indførelse af nationaldagen.

Daværende landsstyreformand Jonathan Motzfeldt skrev i avisen Atuagagdliutit en opfordring til folk om at fejre nationaldagen og til at benytte dagen til at markere samhørighed, solidaritet og samarbejde. På denne første nationaldag blev det nye grønlandske flag - Erfalasorput  præsenteret for offentligheden.

Om morgenen på nationaldagen er alle folk i højtideligt humør, alle hilser på hinanden, de fleste giver hånd til bekendte og til offentligt kendte, mange giver hinanden et kram og ønsker hinanden tillykke med nationaldagen, som mange steder i Grønland foregår det starten på dagen foran kommunen. Fællesskabsfølelsen er stor på dagen og de fleste samles for at hejse det grønlandske flag. Til flaghejsningen synges nationalsangen - Nunarput utoqqarsuanngoravit, sangen der beskriver det gamle land og dets folk der vil fremad skrevet af Henrik Lund bliver sunget af det lokale kor og alle folk synger stolt med. Den anden nationalsang Nuna asiilasooq, skrevet af Jonathan Petersen synges også. 

Det grønlandske folk er stolte over at have fået selvstyre og folket er stolt over at kunne fejre dagen sammen i fælleskab og det vises ved at deltage i den officielle åbning af nationaldagen.

Nationaldagen giver også anledning til at spise traditionelt tilberedt til mad, tørret, saltet og kogt. De der har mulighed for det fanger selv deres mad i form af sæler, hvaler, fugle og fisk samt rensdyr og moskusokser. Mange starter allerede med at  tilberede maden når det bliver sæson for at fange de forskellige dyr, det indgår ligesom naturligt i årsrytmen. Familie og venner nyder deres egen produceret mad ude i det fri i fællesskab. Langt de fleste foretrækker at servere grønlandsk mad på denne dag, det er hvad landet kan give og det er noget folk selv har fanget og er stolte af, samtidig med at det er en tradition og kulturarv som er fortsat gennem generationer.

Nationaldagen er en vigtig og højtidelig dag hvor de der ejer en grønlandsdragt bærer den, for at ære sit land som deres forfædre har bygget op fra fangersamfund til det moderne samfund og som har resulteret i at Grønland har selvstyre i dag. Selvom man ikke kender hinanden, nikker og smiler man til hinanden når man mødes.

Selvom Grønland har Selvstyre er tilhørsforholdet til Danmark stadigt tydeligt og en af kolonitraditionerne som kanonsalutering og flaghejsning er stadig i hævd den dag i dag. Folk samles omkring denne ceremoni hvor et af Arktisk Kommandos skibe svarer igen med affyring af kanon, i hvert fald i Nuuk. Efter denne ceremoni går nogle til gudstjeneste i domkirken.

Arrangementer på dagen skal helst indeholde noget traditionelt som trommesang og -dans, eller grønlandsk polka og moderne grønlandsk musik. Lokal samfundene engagerer sig og producerer teaterforestillinger og kor synger, foreninger viser danseopvisninger med grønlandsk polka, qajaq foreninger laver kajakopvisninger og på det seneste synger entusiaster traditionelle trommesange. Organisering af disse arrangementer er baseret på foreningers frivillige arbejde.

Alle arrangementer foregår med stor entusiasme og fællesskab som blev dem pålagt ved Hjemmestyrets indførelse af den daværende landsstyreformand – at folket har behov for hinanden og at det er nødvendigt med samhørighed og samarbejde uanset hvilken befolkningsgruppe man tilhører.  

Efter gudstjenesten uddeler Selvstyret en kulturpris til en person eller en forening, som har gjort sig fortjent til en pris ved sin indsats i det kulturelle liv eller anden samfundsnyttig aktivitet. Selve ceremonien sendes direkte ud via den nationale radio- og tv kanal, hvilket giver mulighed for hele den grønlandske befolkning til at følge med i begivenheden. Naalakkersuisoq for kultur deltager ofte ved denne ceremoni.

Kilder:

Atuagagdliutit 1985 nr. 25

www.nanoq.gl

www.sullissivik.gl

Tidsskriftet Grønland 1971, s. 208-216

Landstingslov nr. 6 af 11. Juni 1985

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.4 af 5. Mats 2003