Om hundeslæde
Slædens konstruktion afspejler kompleks balance mellem tradition, tilgængelige materialer, lokalt terræn og klima. Disse forhold har ført til tydelige regionale forskelle i udformningen af slæder.
Om arkæologi
Arkæologiske fund har vist at Thulekulturen, Dorset-kulturen og Saqqaq-kulturen alle havde hunde med sig under deres migrationer til Grønland.
Den Grønlandske slædehund
Grønland har en særlig hund kaldt qimmeq (hund) eller qimuttoq (slædehund) på inuttut/grønlandsk og som har sin egen unikke historie og oprindelse.
Slædehunden har en særlig tyk pels tilpasset til det kolde klima. En fuldvoksen hanhund kan blive 60 cm høj, vejer omkring 30–40-kilogram og kan blive 9-11 år gammel. Den grønlandske slædehund er i familie med Siberiansk husky og Alaskan malamute. Samlet set betegnes disse hunderacer under ’spidshunde’ på grund af deres spidse snuder og hoveder.
Slædehunde passes og opdrages til forskellige formål og dermed bliver tamme. Opdragelse af hunde og hundeslædekørsel er en gammel tradition hos inuit som overleveres mundtligt med den særlige forståelse af viden i forhold til at kunne overleve.
Som regel har slædehunde en fast ejer. Hunde forbliver udendørs året rundt. Før 1950-erne var hunde fritgående uanset aldre. Ved Landsrådssamling i august 1956 indførtes en ny lov for alle løbske hunde, at de skulle være bundne.
Fotoet er taget af Eli Olsen. Det er fra Ittoqqortoormiit, marts.
I nutiden lænkes slædehunde til jorden med halsbånd når de bliver 5-6 måneder. Slædehunde føder oftest i april, maj, juni, september og oktober måned, når vejret er mildere for de nyfødte. Om sommeren kan kuske tage slædehunde med til en ø, hvor de får lov at løbe frit i flere måneder. De fodrer dem jævnligt og henter dem, når slædesæsonen nærmer sig.
Sne og havis er selvfølgelig afgørende for slædehundekørsel, især når man tager højde for hundenes poter og for slæderne. I Grønland begynder sneen at falde i oktober og november, hvilket markerer starten på den nye kørselssæson, der indledes stille og roligt. Slædehunde trænes gradvist, først med korte ture og til sidst med længere distancer og tungere læs. Sæsonen for slædehundekørsel slutter normalt, når sneen og havis smelter, hvilket typisk sker i maj måned i Vestgrønland.
Ittoqqortoormiit, marts.
Når hundene skal trække slæden, får de en skræddersyet sele på, som er fastgjort til fronten af slæden. På denne måde kan de trækkeslæden over lang afstande, ofte flere hundrede kilometer.
Ifølge slædehundeejer Jonas Kristensen, er det vigtigt at hunde behandles med respekt og gensidig forståelse. På den måde, kan kusken aflæse slædehundenes medfødte, instinktiv viden. Det kan f.eks. være viden om klimatiske forhold, hvor hundene ikke tvinges ud på usikker havis og at stole på, at hundene selv finder en sikker vej til at nå i mål.
I dag findes 10.000 grønlandske slædehunde spredt over 50 bosteder, fra nord mod syd til Sisimiut og på østkysten, som bruges til erhverv og fritid. Genetisk set kan de Grønlandske slædehunde inddeles i tre typer: vestgrønlandske, nordøstgrønlandske og sydøstgrønlandske.