
Betegnelser på grønlandsk
Her kan du lære hvad de forskellige dele af hundeslæde og hundesele på Inuttut/grønlandsk.
Kultur
Slædehunde er meget mere end transportmidler. I Grønland er de en del af menneskers liv, minder og identitet. Sammen med slædehundene følger erfaringer, historier, stemmer og særlige kaldelyde, der gives videre fra generation til generation - Man lærer ikke at køre hundeslæde, ved at læse en bog, men gennem praksis, i hverdagen og i relationen mellem menneske og hund.

Personen på billedet er Johan Aaqqii. Ittoqqortoormiit, april.
Immateriel kulturarv
Den immateriel kulturarv refererer til de kulturelle praksisser, traditioner, sprog, performance, håndværk og sædvaner, der ikke har en konkret fysisk form, men som er essentielle for identiteten og fællesskabet af en gruppe mennesker. Dette kan inkludere bevægelser, lyde, håndværk, begivenheder, historiefortælling og viden om miljø. Derfor kræver slædehundekultur fysisk og psykisk forståelse og fysisk dygtiggørelse i praksissen kræver vejledning fra de erfarne.
Denne viden ligger i kroppen, i stemmen, i måden man står på slæden, eller kalder på hundene. Den overføres gennem samvær — med bedsteforældre, forældre, onkler og tanter, naboer, og ikke mindst gennem hundene selv. Hver slædehund har sit eget temperament og sin egen historie.
I dag omtales slædehundene ofte som en vigtig del af Grønlands kulturarv. Men denne arv handler ikke kun slæder og hundene som fysiske objekter — den lever også i alt det, man ikke kan se: I stemmerne, fortællingerne, kaldet til hundene, og i følelsen af at stå på en slæde bag sit eget hundespand.

En hun hund med dens hvalpe. Saqqaq, juli.
Mundoverlevering
Viden om slædehunde bliver ofte videregivet mundtligt, fra generation til generation eller i nære relationer. Det sker, når mennesker mødes i fællesskab, for eksempel under fællesspisning, på fangstrejser eller i andre daglige sammenhænge. En fortælling kan opstå spontant, når nogen deler en erindring fra barndommen, en oplevelse fra isen eller historien om en særlig hund, der har gjort indtryk. Det kan være en anerkendt historiefortæller eller en erfaren hundefører, men det kan også være hvem som helst. Der findes ingen regler for, hvad der bliver fortalt, det, der lever, bliver delt.
I dag findes mange bøger om slædehunde og de populære skrevne historiefortællinger om slædehunde og ture er fra Knud Rasmussen, Karl Siegstad og Uno Fleischer.

Ilulissat, marts 2018
Hundeslædevæddeløb
Hundeslædevæddeløb er en relativt ny kulturtradition blandt hundeejere. Væddeløb begyndte uofficielt i 1930'erne, da en kolonibestyrer ved Aasiaat/Appat startede for hyggens skyld. Kuske blev inspireret og i dag arrangeres der årligt hundeslædevæddeløb af lokale slædehundeforeninger og organisationer. Inden det officielle løb afholdes, findes der kvalifikationsrunder i de enkelte bosteder, hvor de lokale vindere går videre til den store finale. Væddeløbene er inddelt i forskellige kategorier: for mænd, kvinder, par og børn. Væddeløb kan variere efter længde, bosted, terræn og vejrforhold.
Inughuit Qimussersuat, Avanerriarmi Hukateerruunneq, er et traditionsrigt væddeløb der startede i 2018 i Nordvestgrønland. Løbet strækker sig over 170 km, afholdes i april måned med omkring 19 deltagende kuske fra Qaanaaq, Siorapaluk, Savissivik og Qeqertat.
Det store, famøse væddeløb Avannaata Qimussersua finder sted forskudt mellem forskellige bosteder i Vestgrønland. Avannaata Qimussersua blev første gang arrangeret af organisationen Kalaallit Nunaanni Qimussertartut Kattuffiat (KNQK) i samarbejde med lokale foreninger i 1989. Væddeløbet tiltrækker stor opmærksomhed og dækkes af både presse og nationalt TV.
Kangiala Qamutsertua er et væddeløb, der finder sted i området omkring Tasiilaq område.
Qamutseer 2016 er et væddeløb, der finder sted i området omkring Ittoqqortoormiit.
Avannaata Qimussersui er en kapløb, hvor kuske fra alle fra regioner (Avannaata Qimussersua, Kangiata Qimussersua, Inughuit Qimussersua, Upernaviup Qimussersua, Qeqqata Qimussersua nord, vest og øst) kan deltage hver 3. år. Den næste væddeløb bliver i Qeqertarsuaq år 2027.
Væddeløb kræver stort arbejde og alle arrangementer er frivillig baseret. Alene fragten koster over millioner danske kroner og her kommer hundefoder, kost og logi for deltagende oveni. Deltagende ankommer en uges tid før væddeløb, hvor der arrangeres forskellige kulturelle begivenheder op til dagen. Bl.a. historiefortælling, videnssparring og fællesspisning, hvor hunde og kuske er i centrum. Under det famøse hundeslædevæddeløb holder alle butikker som regel lukket for at støtte op om begivenheden.
Du kan læse mere om organisationen og foreningerne her.