Puggut anernerat - Inalukkereriaatsit nutaaliornerlu
Projektet Puggut anernerat - Inalukkereriaatsit nutaaliornerlu
(eng: Breathing membranes - Gutskins Tradition and Innovation)
Skindsyersken Sofie Amondsen (Kalaallit Nunaat), tekstilkunstneren Julie Bach (Danmark) og Grønlands Nationalmuseum (Kalaallit Nunaat) går sammen en projekt, der dykker ned i tarmskindet som et kunstnerisk og kulturelt materiale.
Formålet er at skabe en fælles forståelse for den traditionelle metode til forarbejdning af sæltarm, en praksis der langsomt er ved at forsvinde i det grønlandske samfund. Projektet mener, at dette kræver handling for at sikre bevarelsen af tarmberedningens betydning, metoder og teknikker. Projektet stræber ikke blot efter at øge viden om beredningen gennem eksperimenterende aktiviteter, hvor vi selv afprøver teknikkerne, men det fremmer også meningsfuldt samarbejde mellem kulturaktører og bidrager til at bevare og dele værdifulde traditioner.
Tarmskind som materiale har potentiale til at være let, åndbart og vandtæt. Denne viden implementeres videre i design af værker, som Julie Bach og Sofie Amondsen vil skabe til efterårs særudstilling på museet. Dette udstilling vil sigte mod at vise, hvordan etnografiske genstande kan inspirere til at skabe håndværk og kunstneriske udtryk med dette materiale. Med andre ord, projektet skal danner bro imellem fortidens syede håndværk i tarmskind og moderne fortolkninger.
Gennem etnografiske genstande og dokumentation ved vi, at tarmberedning har været praktiseret blandt Inuit i Kalaallit Nunaat til at fremstille brugsgenstande, beklædninger, vinduer til tørvehuse, forhæng i skindtelte og skind til traditionelle trommer. Der er genstande som befinder sig på museet, og disse udforskes for at danne en forståelse for syteknikker.
I dag anvendes tarme primært som delikatesse, ofte en integreret del af traditionelle retter og festlige måltider. En af de mest almindelige måder at forberede sæltarmen på er ved at koge den. Når den koges, bliver den blød og mørt, og den kan serveres alene eller sammen med spæk eller kødet. Tarmen spises også tørt, hvilket giver den en mere koncentreret smag. Selvom tarmen fortsat nydes af mange, har dens popularitet i visse lokalsamfund muligvis ændret sig over tid på grund af ændringer i kostvaner og tilgængeligheden af andre fødevarer. Ikke desto mindre forbliver den en vigtig del af kulturarven for mange samfund, og dens brug og forberedelse fortsætter med at blive videreført gennem generationer. Projektet strækker sig derfor ud mod de håndværksmæssige og tekstilkunstneriske potentialer, for at give et perspektiv på, hvordan tarm også kan anvendes i samfundet igen. Ikke mindst give kreative muligheder med en ny interesse.
Vidensdelings workshop
18. februar 2025 - 28. februar 2025
Projektet dyrkede ned i den traditionelle tarmberedning, for at danne viden om rensning, tørring, skæring og syning til vandtæt sting.
I et tæt samarbejde mellem alle parter i projektet, og med den lokale systue i Nuuk, Kittat, blev der foretaget et workshop med en vidensdeling om traditionel tarmberedning.
Særudstilling
25. september 2025 - 23. februar 2026
Efterårets udstilling krydser fagfelter og forener kunst, håndværk og historie.
Julie Bachs vil arbejde med healing gennem syning og tilføjer en sanselig dimension, hvor besøgende opfordres til at forbinde med deres følelser og krop.
Sofie Amondsen vil bringe en moderne fortolkning af traditionelle teknikker, hvor fokus på vandtæthed og sting skaber en bro mellem fortid og nutid.
Nationalmuseum vil bidrager med etno-historiske perspektiver gennem beretninger, forskning og udstillede genstande, der belyser sæltarmens kulturelle betydning.
