Tak til vores samarbejdspartnere og fonde
Projektet er blevet til med støtte fra en række fonde og institutioner, som vi gerne vil rette en stor tak til.
Deres bidrag har været afgørende for, at vi har kunnet realisere forskning om tarmberedning, til at kunne stabe et udstilling hvor kunstnerisk udtryk møder immaterielle kulturarv samt til at kunne dele viden videre til samfundet.
Vi takker følgende fonde og partnere for deres støtte:
1. februar 2026 - Puggut talk
I forbindelse med særudstillingen delte udstillerne hver deres måde at arbejde med tarmskind på – set fra håndværksmæssige, kunstneriske og historiske perspektiver.
Puggut Anernerat - Breathing Membranes
Projektet Puggut anernerat - Inalukkereriaatsit nutaaliornerlu
(eng: Breathing membranes - Gutskins Tradition and Innovation)
Skindsyersken Sofie Amondsen (Kalaallit Nunaat), tekstilkunstneren Julie Bach (Danmark) og Grønlands Nationalmuseum (Kalaallit Nunaat) gik sammen om en projekt, der dykker ned i tarmskindet som et kunstnerisk og kulturelt materiale.
Formålet var at skabe en fælles forståelse for den traditionelle metode til forarbejdning af sæltarm, en praksis der langsomt er ved at forsvinde i det grønlandske samfund. Projektet mente, at dette handling skulle til for at sikre bevarelsen af tarmberedningens betydning, metoder og teknikker. Projektet stræbte ikke blot efter at øge viden om beredningen gennem eksperimenterende aktiviteter, hvor vi selv afprøver teknikkerne, men det fremmede også samarbejde mellem kulturaktører og bidrager til at bevare og dele værdifulde traditioner.
Tarmskind som materiale har potentiale til at være let, åndbart og vandtæt. Denne viden implementeres videre i design af værker, som Julie Bach og Sofie Amondsen skabte til særudstillingen som foregik fra 3. oktober 2025 til 22. februar 2026 på museet. Dette udstilling sigtede mod at vise, hvordan etnografiske genstande kan inspirere til at skabe håndværk og kunstneriske udtryk med dette materiale. Med andre ord, projektet dannede bro imellem fortidens syede håndværk i tarmskind og moderne fortolkninger.
Gennem etnografiske genstande og dokumentation ved vi, at tarmberedning har været praktiseret blandt Inuit i Kalaallit Nunaat til at fremstille brugsgenstande, beklædninger, vinduer til tørvehuse, forhæng i skindtelte og skind til traditionelle trommer. Der er genstande som befinder sig på museet, og disse udforskes for at danne en forståelse for syteknikker.
I dag anvendes tarme primært som delikatesse, ofte en integreret del af traditionelle retter og festlige måltider. En af de mest almindelige måder at forberede sæltarmen på er ved at koge den. Når den koges, bliver den blød og mørt, og den kan serveres alene eller sammen med spæk eller kødet. Tørret tarm spises også, hvilket giver den en mere koncentreret smag. Selvom tarmen fortsat nydes af mange, har dens popularitet i visse lokalsamfund muligvis ændret sig over tid på grund af ændringer i kostvaner og tilgængeligheden af andre fødevarer. Ikke desto mindre forbliver den en vigtig del af kulturarven for mange samfund, og dens brug og forberedelse fortsætter med at blive videreført gennem generationer. Projektet strækker sig derfor ud mod de håndværksmæssige og tekstilkunstneriske potentialer, for at give et perspektiv på, hvordan tarm også kan anvendes i samfundet igen. Ikke mindst give kreative muligheder med en ny interesse.
Projektet kulminerede i:
Vidensdelings workshop
18. februar 2025 - 28. februar 2025
Projektet dyrkede ned i den traditionelle tarmberedning, for at danne viden om rensning, tørring, skæring og syning til vandtæt sting, med fokus på kvalitet og holdbarhed. Læringen foregik som en eksperimenterende handling, hvor forskellige metoder blev afprøvet.
I et tæt samarbejde mellem alle parter i projektet, og med den lokale systue i Nuuk, Kittat, blev der foretaget et workshop, hvor egne kundskaber blev delt, og der fandt vidensdeling om tarmberedning og praktiske teknikker i processerne for at skabe tarmskind.
Den opnåede viden på workshoppen er samlet til en vejledningsvideo, som du finder ude i siden.
Hæfte
Online
Projektet udarbejdede et hæfte, tilgængeligt online for alle, som beskrev metoder til tarmberedning og innovation. Hæftet blev opstillet i et letlæseligt format og præsenterede step-by-step-processen for at skabe tarmskind til håndværk, med fokus på kvalitet og holdbarhed.
Den viden, der blev opnået under projektet, blev samlet i hæftet, som kunne bruges af alle interesserede til at afprøve teknikkerne og forstå tarmberedningens detaljer samt håndværksmæssige muligheder.
Hæftet findes på grønlandsk og engelsk.
Særudstilling
3. oktober 2025 - 22. februar 2026
Efterårets udstilling krydsede fagfelter og forenede kunst, håndværk og historie.
Julie Bachs arbejde med healing gennem syning tilføjede en sanselig dimension, hvor besøgende blev opfordret til at forbinde med deres følelser og krop.
Sofie Amondsen bragte en moderne fortolkning af traditionelle teknikker, hvor fokus på hverdagens objekter i hjemmet og skabte en bro mellem fortid og nutid.
Museet bidrog med historiske perspektiver gennem beretninger, forskning og udstillede genstande, der belyste sæltarmens kulturelle betydning.
Borgerworkshop
29. september - 2. oktober
Projektet afholdt en Puggut Workshop i Nuuk. Workshoppen var en borgeraktivitet, hvor deltagerne lærte om bearbejdning, tørring og syning af tarmskind.
Med inspiration fra historiske teknikker skabte deltagerne deres egne tarmskindsværker, som både var kreative og håndværksmæssigt veludførte.
De færdige værker blev efterfølgende udstillet i Kulturhuset Katuaq i en uge, så alle kunne opleve borgernes arbejde og få indsigt i de teknikker og processer, der ligger bag tarmskindsproduktion.
Workshoppen samlede viden og erfaringer, som kan inspirere andre til selv at eksperimentere med tarmskind som materiale – med både tradition og kreativ udfoldelse, noget der allerede kan mærkes og ses i samfundet i dag.
