Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv

NKA’s fredningsarbejde

Alle fredede bygninger er fredet både udvendigt og indvendigt. Bygninger fredes, hvis de er af særlig kulturhistorisk betydning, og altså er så stor en del af den grønlandske kultur, at også fremtidige generationer bør have glæde af dem. 

Her på siderne kan du få oplysninger om Grønlands Nationalmuseum & Arkivs fredningsarbejde, om hvorfor vi freder, om krav og betingelser der er forbundet med fredede bygninger og om fredningssager og –forløb. På listen over ”fredede og bevaringsværdige bygninger” kan du orientere dig om hvilke bygninger, der allerede er fredet. 

 

Hvorfor freder vi?

Grønland har 158 fredede bygninger. Det er Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, som administrerer fredninger. Grønlands kulturarv er en vigtig del af verdens og menneskehedens historie, og igennem aktive foranstaltninger til kulturarvsbeskyttelse i form af fredning og anden kulturarvsbeskyttelse varetager Grønland sin del af værnet af den globale kulturarv. 

Inatsisartutloven nr. 11 af 19. Maj 2010 beskytter de fredede bygninger mod menneskeskabt ødelæggelse. Lovens formål er at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi. Bygningerne fortæller om Grønlands kultur- og arkitekturhistorie gennem tiderne, og Inatsisartutloven er en del af det nationale ansvar for at tage vare på kulturminderne som en kulturel ressource, som et videnskabeligt kildemateriale og som et varigt grundlag for nulevende og fremtidige generationers oplevelse, selvforståelse, trivsel og virksomhed. 

En fredning er som udgangspunkt gældende for evigt, og vedligeholdelsen er derfor helt central for bevaringen. Der ydes ikke erstatning i forbindelse med bygningsfredning. Af hensyn til fredningen er ejer af en fredet bygning forpligtet til at holde den i stand. Det betyder, at vedligeholdelse af bygningen indebærer, at  fredningsværdierne opretholdes, og at taget, ydervæggene, dørene og vinduerne skal være tætte og sikret. Her kan du læse mere om, ”det fulde materiale”, som skal vedlægges en ansøgningstilladelse, netop for at sikre, at fredningsværdierne opretholdes.

 

Ikke et museum, men …

Når en bygning er fredet skal der søges om tilladelse til alle ændringer, der går ud over almindelig vedligeholdelse hos Grønlands Nationalmuseum & Arkiv.

En fredet bygning er ikke et museum, men det er vigtigt at fastholde eller styrke bygningens særlige kvaliteter og særpræg, når der skal ske ændringer. Man taler i den forbindelse om bevaring af bygningens bærende fredningsværdier. Både små og store ændringer kræver tilladelse hos Grønlands Nationalmuseum & Arkiv. Der skal altså ansøges om alt fra taglægning eller flytning af en skillevæg inden døre til opsætning af et skilt på facaden. Læs mere herom i Inatsisartutlov nr. 11 af 19. Maj 2010, Kap.3, §22, stk. 1 og 2.

Årsagen hertil er, at det derved sikres, at de ændringer, der foretages på en fredet bygning, fastholder eller forbedrer fredningsværdierne. Bygningsændringer med forkerte materialer og forkert udførelse kan blandt andet medføre, at en bygning  mister den værdi og det særpræg, der gjorde den fredningsværdi. 

I de tilfælde hvor reparationen indebærer udskiftning af en eller flere dele, skal der som udgangspunkt anvendes samme materialer og byggeteknik som den oprindelige, hvis dette bidrager til fastholdelsen af bygningens autenticitet og integritet. Arbejdet på fredede bygninger skal desuden udføres af kvalificeret personale, og det er vigtigt at iagttage bygningshistoriske spor. Formålet med at iagttage bygningshistoriske spor er at skaffe sig viden om bygningens oprindelige udseende og indretning samt om de ændringer, den har gennemgået i tidens løb. Skal huset istandsættes, må det historie klarlægges som grundlag for et projekt, der respekterer kvaliteterne i det gamle hus.  

Søg på NKA