Augustinus "Augo" Telef Nis Lynge

Augo Lynge 16.10.1899-30.1.1959, var en grønlandsk politiker, underviser, digter og forfatter.

Augo Lynge fik lærereksamen fra Godthåb seminarium 1921 og var fra 1930 lære ved seminariet i Godthåb. Samme år gik han ind i politisk arbejde som medlem af Godthåb kommuneråd hvor han sad til 1942, 1934-38 som formand. 1939 blev han medlem af rigsdagens grønlandsudvalg. 1951 blev han indvalgt i landsrådet fra Godthåb, men forlod denne plads, efter at han 1953 blev indvalgt i folketinget for sydkredsen som første grønlænder efter grundlovens indførelse samme år.

Augo Lynge gik tidligt ind i et folkeoplysende arbejde for at vække især den grønlandske ungdom til større politisk vågenhed og ansvar. Således stiftede han 1941 en landsomfattende ungdomsforening, nunavta qitornai og udgav 1934-48 et tidsskrift på samme linje, Tarqigssut.

Augo Lynge var i 1950erne Grønlands førende politiske personlighed. Hans politiske tanker var bestemt af ønsket om at bringe grønlænderne ud af stagnation, fattigdom, uvidenhed og sygdom ved at udvikle samfundet til en moderne standard på alle områder. Den sikreste vej til dette mål var for Augo Lynge at integrere Grønland mest muligt i det danske rige og dermed opnå formel ligestilling mellem grønlændere og danskere. Derfor var det ham der 1952 i landsrådet formulerede det grønlandske ønske om en sådan integration og dermed politisk banede vej for grundlovens indførelse det følgende år, hvorved Grønland blev en del af det danske rige og grønlænderne danske statsborgere. Samtidig var Augo Lynge meget nationalt bevidst som grønlænder, og mange havde svært ved at forstå denne tilsyneladende dobbelthed i hans politiske syn. Men for ham var der ingen modsigelse heri. Et moderne Grønland, som en del af Danmark, kunne efter hans opfattelse også være et grønlandsk Grønland. Men han anså befolkningens udvikling for en nødvendig betingelse for, at den fremover kunne fungere som et folk og komme ud af den stærke afhængighed af Danmark.

Ukiut 300-ngornerat // 300 år senere eller 300-årsjubilæet

Ukiut 300-ngornerat (300 år senere eller 300-årsjubilæet) var den anden bog der udkom på grønlandsk, efter Sinnatugaq af Mathias Storch, som udkom i 1914 . Begge bøger præsenterer fremtidsvisioner for Grønland, som inkluderer et tosproget, veluddannet, kultiveret folk, som er ligestillet med danskerne.

I Lynges roman præsenteres læseren for en vision om Grønland som en moderne fiskeri- og fåreavler-nation med internationale forbindelser. Kolonistyrets forskelsbehandling mellem danske og grønlændere og deraf grønlændernes andenrangs-følelse, elendighed, uoplysthed og fattigdom var et overstået kapitel. Grønland var som et amt blevet et åbent, rigt og ligestillet del af Danmark.

Romanen, må ses som en kritik af koloni forholdet og tilstandene på daværende tidspunkt i almindelighed.