Jordfaste fortidsminder
Fortidsminder findes overalt i Grønland. Mange fortidsminder er tydelige at se, men endnu flere er ikke synlige for det utrænede øje. De befinder sig i terrænets overflade, i jordlag eller ovenpå klipperne.
Alle jordfaste fortidsminder, som kan dateres til før år 1900, er automatisk fredede. Det kaldes de facto fredninger.
Med til de facto fredninger hører også skibsvrag og anlæg under havets overflade eller i søer. Ligeledes gælder det for alle bygninger, som er fra før år 1900 og ude af brug.
Nedlagte kirkegårde, varder samt ruiner og teltringe nyere end år 1900 er ikke fredede. Hvis nogle af disse anlæg har en særlig værdi, skal der rejses fredningssag, og Grønlands Nationalmuseum skal beslutte, hvorvidt de skal fredes. Sådanne fredninger kaldes fakultative fredninger.
Fælles ansvar
Det er vores fælles ansvar at passe på fortidsminderne. De fleste af fortidsminderne er fredede og dermed beskyttet af restriktive bestemmelser i kulturmindeloven. Mange fortidsminder kommer først til syne ved gravning i jorden. Det er de såkaldte skjulte fortidsminder, som kommer til syne ved f.eks. anlægsarbejder ved byggeri, af veje og landbrug m.m.
Støder man som privatperson, fåreholder eller bygherre på spor efter menneskelig aktivitet fra fortiden i forbindelse med jordarbejde, skal arbejdet stoppes og man henvender sig til Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu. Jordfaste fortidsminder må nemlig ikke beskadiges, ændres eller flyttes helt eller delvist. Der må ikke bygges, pløjes, tændes ild, rejses telte eller henkastes affald i og ved de jordfaste fortidsminder.
Forud for større jordarbejder skal der tages kontakt til Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, som efterfølgende vil give instrukser for, hvordan tilsynet med arbejdet bør foregå.
Her på siden kan du læse mere om reglerne vedrørende fortidsminder og få mere viden om kulturminder, og hvordan de ser ud afhængig af kulturen.
Må jeg ændre på et fortidsminde?
Der må ikke ske ændringer på fredede fortidsminder, uden Grønlands Nationalmuseum har givet tilladelse hertil.
Grønlands Nationalmuseum fører et register over alle fredede kulturminder. Nationalmuseet er den eneste institution, der både har adgang til registeret og faglig kompetence til at vurdere registrets oplysninger. Mange fredede kulturminder kan være vanskelige at se. Det er bl.a. derfor, at Nationalmuseet skal se alle arealansøgninger for at vurdere, om der vil opstå konflikt med fredningsloven. Find en udgravningsansøgning her.
Grønlands Nationalmuseum kan give tilladelse til andre landbrugsmæssige aktiviteter, herunder fjernelse af sten samt opsætning af oplysningstavler, skraldespande og andet, der er hensigtsmæssigt for offentlighedens adgang til de jordfaste fortidsminder.
Ifølge kulturmindeloven er der en beskyttelseszone på 20 meter rundt om et kulturminde. Tilladte aktiviteter inden for 20 meter omfatter visse landbrugsmæssige aktiviteter og anlæggelse af sti til og fra de jordfaste fortidsminder.
Inden for en afstand af 2 meter fra et jordfast fortidsminde må der ikke foretages nogen aktiviteter.
Landbrugsmæssige aktiviteter omfatter overfladisk jordbehandling med harvning ned til 15 cm, gødskning, beplantning samt anvendelse af arealet til græsning.