Lovgivning
På denne side finder du en samlet oversigt over lovgivning gældende for Grønlands Nationalmuseum & Arkiv.
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv består af et museumsvæsen og arkivvæsen, hvis virker er underlagt særlige love på områderne.
Endvidere er NKA involveret i en række arbejdsområder gennem bestemmelser i love og forordninger vedrørende naturen og brugen ad denne samt beskyttelse af samme.
Museumsvæsen
Hovedloven om Grønlands museumsvæsen er defineret i:
Disse indeholder formålet med museumsarbejdet og angiver retningslinjer for tilskud, øvrig støtte til lokalmuseerne i Grønland samt Museumsnævnets rolle.
Arkivvæsen
Loven om Grønlands Arkivvæsen er formuleret i ”Inatsisartutlov nr. 5 af 3 juni 2015 om Arkivvæsen” og indeholder regler for, hvordan man bedst sikre eftertiden historisk kildemateriale. Det sker ved at indsamle, registrere og ordne arkivmateriale fra offentlige institutioner og private.
Endvidere skal arkivet opbevare arkivalier til sikring af oplysninger om det grønlandske folk og samfund til brug for offentligheden og for fremtidig forskning.
Grønlands Nationalarkiv fungerer som arkivmyndighed og konsulent i journal- og arkivanliggender for de offentlige institutioner og aktieselskaber.
Fredningsarbejdet
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv forvalter desuden fredningsarbejdet ud fra ”Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder”
Denne lov angiver omfanget af NKAs forpligtigelser i arbejdet med fortidsminder og værdifulde bygninger.
Endvidere er udstedt et antal beretninger, kundgørelser, bekendtgørelser, cirkulære og forordninger som supplement til lovgivningen på fredningsområdet.
”Håbets Ø”
”Sissarluttoq & Hvalsø kirkeruin”
”Hernnhutternes område”
FN's konventioner
Convention on Biological Diversity
(Konventionen om biologisk mangfoldighed, Rio de Janeiro 1992) Tiltrådt 1996.
Convention on Access to Information, Public Participation in Decision-making and Access to Justice in Environmental Matters.
(Konvention om tilgang til miljøinformation, almen deltagelse i beslutningsprosesser og tilgang til retsmidler Århus 1998). Delvist implementeret, 2007.
Unesco
Convention for the safeguarding of the intangible cultural heritage
(Konvention om beskyttelse af den immaterielle kulturarv) Tiltrådt 2009
Convention on Wetlands of International Importance especially as Waterfowl Habitat
(Konventionen om værn af vådmarksområder inkl. kulturminder Ramsar 1971)
The protection of cultural property in the event of armed conflict.
(Bevaring af kulturminder under væbnet konflikt. Haag -1954-1999.) Tiltrådt 2009.
Convention on the means of prohibiting and preventing the illicit import, export and transfer of ownership of cultural property.
(Konvention om tiltag for at forbygge og forhindre ulovlig import og eksport af kulturminder og ulovlig overføring af ejendomsret til kulturminder. 1970). Tiltrådt 2004.
Convention on the protection and Promotion of the diversity of cultural expressions.
(Konvention om beskyttelse af kulturel diversitet og kulturelle udtryk. Paris 2005). Tiltrådt 2009.
Andre konventioner
ILO
Indigenous and tribal peoples convention.
(Konvention om urbefolkning 1989, revision af konvention fra 1957). Tiltrådt 1997.
Europaparlamentet
Convention for the protection of human rights and fundamental freedom
(Menneskerettigheds-konventionen, Roma 1950). Tiltrådt 2001.