Velkommen til den samlede side for Nunatta katersugaasivia allagaateqarfialu - Grønlands nationalmuseum og arkiv.

Her kan du udforske hele vores institutions mange spændende sider; Fra museets udstillinger til arkivets digitaliserede kirkebøger.

Brug menuen ovenover eller søgefeltet til at finde hvad du søger og skulle du få brug for yderligere hjælp, kan du altid kontakte NKA's personale.

Online-udstilling om Pooq og Qiperoq

Pooq & Qiperoq 1724 - 2024. To grønlændere i København for 300 år siden.

Udstillingen er udviklet gennem et samarbejde mellem Qasigiannguit Museum & Grønlands Nationalmuseum & Arkiv.

I 1724 rejste Pooq og Qiperoq med det Bergenske Handelskompagni til Norge og Danmark.

Hvorend de kom frem, vakte de stor opsigt, og der findes derfor en række kilder, der beskriver dem og deres færden.

I beskrivelserne finder vi en enestående mulighed for i dag - 300 år senere - af få indblik i tidens forhold mellem Grønland og Danmark, i tidens grønlandske dragtdele og redskaber - og et indblik i, hvordan de to grønlændere oplevede det Danmark, de besøgte.

Se online-udstillingen her

Vores direktør tildelt æresmedalje

Mandag d. 7. oktober 2024 modtog direktør for Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Daniel Thorleifsen, Danmarks Nationalmuseets æresmedalje i sølv, som blev overrakt af direktør Rane Willerslev i forbindelse med afholdelse af Danmarks Nationalmuseums arrangement Forskningens Aften.

Jubilæumsmedaljen blev slået i 2007 af Den Kongelige Mønt og udsendt af Nationalbanken i anledning af Nationalmuseets 200-års jubilæum den 22. maj 2007. Det er første gang, medaljen uddeles til Forskningens Aften, som har været holdt i 2020, 2022 og 2023: "Medaljen tildeles eksterne personer, som udtryk for Nationalmuseets anerkendelse af en indsats i usædvanligt omfang til gavn for museets samlede virksomhed og på en i forhold til museet og dets omverden afgørende vis", står der.

Under overrækkelsestalen udtalte Rane Willerslev bl.a., at Daniel fik medaljen for at have været omdrejningspunkt for det tætte, faglige samarbejde, der er blevet udviklet mellem Grønlands Nationalmuseum og Arkiv og Nationalmuseet i Danmark. De to museer har haft et tæt samarbejde, siden Nationalmuseet i Danmark tilbageførte 35.000 genstande til det grønlandske nationalmuseum. Processen varede fra 1984 til 2001 og er verdens hidtil største repatrieringsproces. Den blev samtidig anledning til et tæt samarbejde de to museer imellem, som Daniel Thorleifsen har spillet en central rolle i at udvikle: ”Daniel Thorleifsen har været stærkt medvirkende til, at samarbejdet mellem vores to museer er blevet til andet og meget mere end blot et stykke papir med gode intentioner. Han har været et vigtigt omdrejningspunkt og bidraget til at udvikle en samarbejdsform, hvor forskere fra begge institutioner allerede fra ideudviklingsfasen går sammen om at formulere spørgsmål og skabe nye forskningsprojekter,” sluttede Rane Willerslev.

Greenland RESPONSE

En kortfilm, der arkæologisk udforsker klimaforandringerne i UNESCO Kujataa.

https://youtu.be/KRCBNaw0MtA?si=9IUptzW3p90FtUNa

Arkæologiske steder på tværs af det cirkumpolare nord forringes hurtigt som følge af stigende globale temperaturer. Denne kortfilm deler historien om Greenland RESPONSE-projektet og arkæologerne, der har travlt med at registrere og redde det der er tilbage. Med fokus på det subarktiske landbrugslandskab i Kujataa, Sydgrønland, dokumenterer filmen udgravninger af nordbo (vikinge) landbrugsbebyggelser, der dateres mellem det 10. og 14. århundrede. Samtidig udforskes de mere håndgribelige forbindelser til nutidens inuit-landbrugssamfund, der lever og arbejder på den samme jord som nordboerne gjorde.

Filmen er en blanding af engelsk og grønlandsk. Projektet er finansieret af National Science Foundation med støtte fra Grønlands Nationalmuseum, UNESCO Bridges, NABO og Islands Universitet

Jordbundsundersøgelser ved Sermermiut, 15-19. juli 2024

Ilulissat har besøg af medarbejdere fra Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, NKA, samt to eksperter fra Alaska, som har speciel viden om jord og erosion.

Site Manager Bo Albrechtsen: ”Ved Sermermiut er vi specielt interesserede i at vide hvordan vi kan forvente at erosionsskrænterne vil udvikle sig i de kommende år. På toppen af sletten ligger en række vinterhuse fra 17-1800 tallet og under dem ligger der formentligt efterladenskaber fra både Dorset- og Saqqaq-kultur. Alt i alt rummer sletten omkring 4.000 års kulturhistorie. Derfor er vi interesserede i at vide, hvordan vi kan forvente at klimaforandringerne vil påvirke området ved erosion og nedskridning af jord, tørv og kulturelementer.”

En af de vigtige faktorer, der er med til at stabilisere området, er permafrost. Undersøgelserne går derfor blandt andet ud på at kortlægge permafrostens udbredelse: I hvilken dybde finder vi den, hvordan påvirker bevoksningen permafrosten, hvordan udvikler permafrosten sig over et helt år samt flere andre spørgsmål.

Det er kommunens Isfjordskontor, NKA samt U.S. Department of the Interior der samarbejder om projektet.

På billedet ses fra venstre Christina Bonsell (Marinebiolog), Mikkel Myrup (Museumsinspektør), Bo Albrechtsen (UNESCO Site Manager), Claire Shields (U.S. Department of the Interior), Hans Harmsen (National Fredningsinspektør) & Claire Benton (Jordbundsspecialist).

Offentliggørelse

Afgørelse vedr. fredningerne ved Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua

Jævnfør § 9 i Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder skal Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, efter en høringsrunde og proces og efterfølgende behandlinger heraf, herved meddele, at Naalakkersuisut nu har truffet afgørelse om:

at Naalakkersuisut med begrundet henvisning til overordnede hensyn til samfundsudviklingen jf. Kulturmindelovens § 3 træffer afgørelse om ophævelse af de eksisterende fredninger af fortidsminder ved Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua, som beskrevet i oplægget, jf. kortbilag 1 og 2.

at ophævelse af fredningerne sker med et virkningstidspunkt, som knytter sig op på tidspunktet for udstedelse af udnyttelseslicensen til bygherre om vandkraftprojektet.

at Naalakkersuisut træffer afgørelse om, at der samtidig, som beskrevet i oplægget, sker en forsvarlig dokumentation af kulturmindet og den viden og information, som kulturmindet rummer.

Nuuk, 1. juli 2024

Celebrating the living Heritage of Indigenous Peoples

Særudstilling

Ekspeditionernes efterladenskaber

I mere end et århundrede har der været en vedvarende interesse i at arrangere ekspeditioner til Grønland, både med det formål at opnå førsteretten til at nå Nordpolen og for at udforske landskabet for at finde nordvestpassagen. Adskillige episoder tegner historien, hvor forsøget på at nå frem til destinationen mislykkes.

Ekspeditionernes tilstedeværelse langs Avannaarsua afspejles i de genstande, der er efterladt af 19 ekspeditioner mellem 1853 og 1934. De efterladte genstande er nu udstillet.

Besøg udstillingen og lære om historierne bag genstande. Særudstillingen vil være tilgængelig fra 6. april og frem til 18. august 2024 på museet.

Digitaludstilling

Forskningsledelse udpeget til den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark

Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har sammen udpeget den forskningsledelse, som skal stå i spidsen for den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark siden 1945. Det bliver Daniel Thorleifsen, direktør ved Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, og Tenna Jensen, centerleder ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).

Udredningen skal omhandle de væsentligste politiske beslutninger og begivenheder, som var med til at præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning. Det fremgår af det kommissorium, som de to lande indgik en aftale om den 22. juni 2023.

Daniel Thorleifsen og Tenna Jensen er begge erfarne historikere med indgående kendskab til Grønlands og Danmarks forbundne historier og samfundsforhold. De er sammen udpeget med baggrund i deres solide erfaring med forskningsledelse, formidling og inddragelse af interessenter og borgere i deres arbejde.

Daniel Thorleifsen er uddannet historiker og har siden 2005 været direktør ved Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Før det var Daniel Thorleifsen bl.a. institutleder ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).

Tenna Jensen er uddannet historiker og har siden 2021 været leder af Center for arktisk velfærd ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og siden 2022 seniorforsker ved Center for Folkesundhed i Grønland og Syddansk Universitet. Derudover er Tenna Jensen også projektleder af udredningen af spiralsagen.

Arkivalier fra Det Nordre Inspektorat for hundrede år siden

Hvad rørte sig i Grønland for 100 år siden? Dengang gjaldt der, ved kongelig anordning, en bestemmelse om, at husherren havde forsørgelsespligt over husstanden. Forsørgelsespligten kunne i nogle tilfælde være udfordret af naturens kræfter. I visse tilfælde kunne de grønlandske Kommuneråd og Landsråd bistå fangerne ved at give bevillinger ud fra låneansøgninger til fælleskassen. Grønlands Nationalarkiv har lavet en digital udstilling af udvalgte arkivalier der belyser fangernes erhvervsvilkår på ‘kolonien Egedesminde’ (Aasiaat) i 1924.

Qassiarsuk Tapestry Tour

Tag med på en virtuel tur til Qassiarsuk, en subarktisk bosættelse i det sydlige Grønland med en rig historie, der strækker sig over tusind år! Følg med, mens vi udforsker dette UNESCO Verdensarvssted, kendt for dets landbrugslandskab.

Turen afslører Qassiarsuks historie og viser de vedvarende forbindelser mellem de norske bosættere og dagens inuit-samfund. Du vil høre fra lokale guider Aqqaluaq-Ole Frederiksen og Tupaarnaq Egede samt lokale landmænd som Frederik Egede, hvis familier har dyrket denne jord i generationer.

Dette projekt var et fælles initiativ mellem CyArk, Kujataa World Heritage samt Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, og blev muliggjort med generøs støtte fra Iron Mountain.

Tranmaling

Mindesmærket

Virtuel udstilling "GRØNLAND 1721-2021 KOLONITID. NATIONSDANNELSE. FOLKET."

Museets særudstilling "GRØNLAND 1721-2021 - KOLONITID. NATIONSDANNELSE. FOLKET." kan opleves virtuelt af alle. Se udstillingen

Museet

Arkivet

Arkivets opgaver er primært at sikre bevaringen af arkivalier. Opgaven dækker indsamling, ordning, bevaring, registrering samt forskning og formidling af arkivalier med det formål at udbrede kendskabet til Grønlands kultur- og samfundshistoriske udvikling.

Den første lovgivning om arkiver kom den 1. november 1982. Landsmuseet og Landsarkivet var to selvstændige institutioner indtil de blev lagt sammen d. 1. januar 1991 under navnet Grønlands Nationalmuseum & Arkiv.

Institutionen modtager arkivalier fra alle offentlige institutioner i Grønland, samt fra privatpersoner. Arkivet er til rådighed i spørgsmål, der omhandler arkivalier om eller fra Grønland.

Der findes mange forskellige arkivalier, hvor de ældste stammer fra 1733. Inspektorats- og kolonibestyrerarkiver fra Nordgrønland findes fra 1782 og frem. Endvidere findes arkivalier fra Forstanderskaberne, Kommuneråd, skoler, præstegæld m.v. De fleste ældre arkivalier fra Sydgrønland gik tabt ved skibet Hans Hedtofts forlis i 1959.