Arkiver i forskning
Skal du bruge arkivmateriale i forbindelse med din forskning, og ønsker du at vide, hvilke muligheder du har for at benytte arkivet – eller leder du efter bestemte arkivalier?
Så er du kommet til det rette sted. Du kan indsende en forespørgsel til os ved at udfylde formularen længere nede på siden.
Hvert år modtager Grønlands Nationalarkiv (Nunatta Allagaateqarfia) et stigende antal henvendelser fra forskere, studerende, forfattere og institutioner fra hele verden. Mange ønsker information om arkivets samlinger, har brug for hjælp til at identificere relevant materiale til deres forskning og projekter, eller anmoder om adgang til at benytte specifikke arkivalier.
For at vi bedst muligt kan hjælpe og behandle disse forespørgsler effektivt, har vi brug for visse oplysninger fra dig.
Inden du udfylder formularen
For at sikre, at vi kan hjælpe dig bedst muligt, anbefaler vi, at du på forhånd overvejer følgende:
- Hvad er formålet med din forespørgsel?
(forskning, projekt, andet) - Hvad er det overordnede formål med benyttelsen af arkivmateriale?
(f.eks. ph.d.-afhandling, artikel, bogudgivelse, dokumentation) - Hvilket emne eller hvilken begivenhed søger du oplysninger om, og hvilke tidsperioder og geografiske områder dækker undersøgelsen?
(jo mere konkret, desto større er chancen for, at vi kan hjælpe dig hurtigt og præcist) - Kender du til myndigheder, organisationer, institutioner eller personer, som kan have skabt det ønskede arkivmateriale?
(oplys navne og funktioner, hvis muligt – det hjælper os med at identificere arkivskabere)
Undersøg eksisterende samlinger
Før du sender en forespørgsel, anbefaler vi, at du orienterer dig i, hvilke arkivsamlinger vi opbevarer. Du kan fx:
- Kigge i vores hjemmeside, fx Hvad findes der i Grønlands Nationalarkiv
- Konsultere bøger og vejledninger om Grønlands administrative historie
- Anmode om overblik over afleverede arkiver og registre (efter aftale)
Bemærk, at nogle materialer kan være underlagt adgangsfrister eller særlige regler, afhængigt af indhold og alder.
Indsend din forespørgsel til Nunatta Allagaateqarfia
Nedenstående formular er målrettet forskere, studerende og borgere, der ønsker at:
- Anmode om arkivundersøgelse
- Få adgang til arkivmateriale
- Få hjælp til at identificere relevante arkivalier
- Stille spørgsmål om vores samlinger
Udfyld venligst formularen så præcist og detaljeret som muligt. Når vi har modtaget din forespørgsel, gennemgår vi den og vender tilbage med et estimat for svartid – typisk inden for tre uger – eller kontakter dig for supplerende oplysninger.