Hvad freder vi?
Langt størstedelen af de bygninger, der er fredede eller bevaringsværdige, er træbygninger fra kolonitiden. Almindeligvis er de fredede bygninger over 100 år. Grønlands Nationalmuseum & Arkiv ønsker at frede bygninger i nyere tid, mens de stadig har deres særpræg og er arkitektonisk intakte. I fremtiden bør man da tænke mere på at frede bygninger fra helt op til 1980’erne, da udviklingen i dag ofte resulterer i uhensigtsmæssige bygningsændringer pga. tilgængeligheden til nye og billigere materialer.
Både privat og offentligt ejede bygninger kan fredes. Alle kirker og kapeller er automatisk fredet, da de er af landsdækkende betydning.
Omgivelserne omkring en bygning kan også fredes.
En bygning som står og forfalder, har stor indflydelse på hele områdets oplevelsesværdi. Bygningers omgivelser kan derfor også fredes, hvis de i sig selv indeholder strukturer eller et sammenhængende miljø, som udgør en væsentlig del af den samlede bevaringsværdige helhed. Hele områder kan derfor fredes for at bevare den kulturelle oplevelse af hele området. Det kan f.eks. være bydele som i Qaqortoq, der som den eneste by i Grønland har et byrum der hænger sammen med et springvand, gårdplads og huse.