Arktiske bønder – Nordboerne i Grønland
Grønlands norrøne bosætning fra ca. 1000-1450 udgør den vestligste udpost af et nordisk bondesamfund under vikingetidens og den tidlige middelalders nordiske ekspansion på øerne tværs over Nordatlanten
Oplev i udstillingen det norrøne liv og lær mere om nordboernes hverdag, ekspeditioner og tro og kirke.
Nordboernes Landnám (bosætning) skete i to områder. Østerbygden lå vest for Kap Farvel, mens Vesterbygden lå inde i fjorden ved Nuuk-området. Nordboernes Landnám i Grønland varede fra ca. slutningen af 900-tallet til 1450. Med sig havde de flere slags husdyr, lige fra kvæg til hest og hund, som de udnyttede i deres hverdag. Der er for eksempel gjort arkæologiske fund, der viser, at nordboerne udnyttede ulden fra deres får til at spinde garn. Nordboerne benyttede sig også af fangst og fiskeri, som gradvis blev en del af deres eksistensgrundlag. De tog på fangstrejser efter hvalros, narhval, isbjørn og sæler, som både blev brugt til mad men også var en del af de handelsvarer, som de sendte til Skandinavien.
Udstillingen byder på et væld af viden om arkæologiske udgravninger af bl.a. den norrøne gård i permafrost samt andre emner som Landbrug, Fartøjer, Gårde, KristendomogKirker, Tekstilproduktion, Fangsttogter og Leif den Lykkeliges ekspedition til Vinlandet i Amerika.