Kommunikation skaber folk
Udstillingen Kommunikation skaber folk sætter fokus på udviklingen af en grønlandsk identitet fra det traditionelle fangersamfund til nutidens moderne grønlandske samfund og udviklingen af en grønlandsk identitet og national bevidsthed.
De væsentligste søjler i udstillingen er udviklingen af den grønlandske kirke, skolevæsen og uddannelse, landets politiske historie, udviklingen af kommunikation i form af såvel skibs- og luftfart samt radio- og telekommunikation.
Et yderligere tema i udstillingen er desuden Grønland og omverdenen, hvor der rettes særlig fokus på landets tiltagende geopolitiske betydning siden 1940’erne.
Denne udstilling viser i udpluk og i hovedtræk, hvordan forskellige tendentielle organisations- og kommunikationsformer, sammen eller hver for sig, har været midlerne til at kommunikere en fællesskabsfølelse og nationsopbygning. I takt med en øget kontakt og kommunikation mellem de forskellige bosteder, blev landets befolkning mere bevidst om, at de udgjorde en enhed i stedet for udelukkende at identificere sig i forhold til det sted, de boede.