Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv
BurgerBurger

Tilladelse til bygningsarbejde

Ansøgninger om bygningsarbejde på et fredet hus skal ske via Grønlands Nationalmuseum & Arkiv. Her kan du læse om tilladelse til bygningsarbejde og Grønlands Nationalmuseum & Arkivs forpligtelser.

 

Hvad kræver tilladelse?

Alle bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning kræver tilladelse fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, hvis arbejdet vedrører bygningsdele, der er omfattet af fredningen, og hvis arbejdet går ud over almindelig vedligeholdelse. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv kan knytte vilkår til tilladelsen.

 

Grønlands Nationalmuseum og Arkiv kan efter ansøgning bestemme, at udgifter til et vedligeholdelsesarbejde eller et bygningsarbejde ved en fredet bygning afholdes helt eller delvis inden for den i finansloven givne bevilling.

 

Grønlands Nationalmuseum og Arkiv fører en fortegnelse over bygninger, der er fredet, herunder med anførsel af vilkårene for fredningerne.

 

Grønlands Nationalmuseum og Arkiv fører tilsyn med alle fredede bygninger.

 

Hvordan søger man tilladelse?

Ansøgning om tilladelse sker til Grønlands Nationalmuseum & Arkiv. Det anbefales, at du har dokumentation klar, inden du henvender dig. Du kan se eksempler på ansøgninger ved at klikke her.

 

Dette kan du vedlægge ansøgningen:

-          Beskrivelse af hvilke arbejder eller ændringer, der ønskes gennemført

-          Tegninger eller fotos af eksisterende forhold

-          (Tegninger af fremtidige forhold)

-          Arbejdsbeskrivelse til forståelse af projektet med oplysning om hvilke materiale og arbejdsmetoder, der anvendes.

 

Almindelig vedligeholdelse skal der ikke ansøges om

Generelt skal man ikke have tilladelse fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv til almindelig vedligeholdelse. Det vil sige arbejder, der ikke ændrer ved bygningens farver, overflader, materialer, omfang og indretning og hvor vedligeholdelsesarbejdet ikke indebærer egentlig udskiftning af materiale. Læs mere om almindelig vedligeholdelse her Hvad må man, hvad skal man?

 

Almindelig vedligehold på fredede bygning kan eksempelvis være:

-          Løbende vedligeholdelse med maling af samme farve og type som eksisterende

-          Kalkning i eksisterende farver

-          Udskiftning af enkelte tagspån

-          Pudsreparationer

-          Almindelig indvendig istandsættelse, f.eks. at pletmale et vindue 

CloseClose

Søg på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv